Gøgen (Cuculus canorus), kukkeren eller kukmanden som den blev kaldt i gamle dage er tilknyttet en masse overtro. Før i tiden mente man at hannens karakteristiske kuk var et varsel!
Nogle mente, at antallet af gøgens kuk indikerede hvor mange år man havde tilbage at leve i. Andre mente, at det i stedet for fortalte de unge piger, hvor mange år der gik inden de blev gift. Andre bud på hannens kukken var, at hvis man stod under det træ, hvor gøgen sad og kukkede, kunne man få tre ønsker opfyldt, men kun hvis gøgen kukkede tre gange. Hverken mere eller mindre! Ingen tvivl om, at der er meget mystik og overtro forbundet med denne falkeagtige fugl.
Hør gøgen her:
Minder om en rovfugl.
De fleste har sikkert hørt han-gøgens kukken og fuglen er da også udbredt og almindelig i hele landet. Til trods for det, er det dog de færreste som har set en gøg. Gøgen er på størrelse med en spurvehøg og med de spidse vinger og den lyse bug med mørke bånd minder den også lidt om en høg eller en falk.
Gøgens næb minder derimod mere om en drossels og er forholdsvis langt og krummer lidt. Når gøgen sidder stille kan den kendes fra rovfuglene ved, at den ofte sidder vandret og ikke opret. Gøgen er også mere svajrygget end rovfuglene. Både hannen og hunnen er lyse på undersiden og askegrå eller blågrå på resten af kroppen. Der findes en sjælden variant af hunnen, hvor hun har en mere rustbrun eller rødbrun farve.
Gøgen er en redesnylter.
Når det kommer til det punkt at opfostre unger er gøgen et helt kapitel for sig selv. Den er nemlig en snylter! Gøgen får andre fugle til at udruge sine æg og opfostre sine unger ved at gøgen lægger sine æg i andre fugles reder. Det er primært småfugle som gul vipstjert, engpiber, rør-, siv- og tornsanger at gøgen vælger til værtsforældre, men i Danmark er der registreret op til 30 forskellige arter af værtsfugle.
Nok er gøgen meget større end de udvalgte plejeforældre, men dens æg er kun på størrelse med et gråspurveæg. Hunnerne specialiserer sig i en bestemt fugleart og lægger æg som matcher den pågældende arts æg i både farve og mønster. Det specifikke mønster nedarves gennem hunfuglene.
Inden hun-gøgen lægger æg, finder og overvåger hun den udvalgte fuglerede. Når småfuglene er godt i gang med redebygning og æglægning, flyver hungøgen i et passende øjeblik ned til reden. Inden hun lægger sit æg fjerner hun et eller flere af de eksisterende æg fra reden ved at spise det eller skubbe det ud af reden. Derved aner værtsfuglen ikke uråd når den kommer retur til reden. Hun-gøgen er væk igen i løbet af 10 sekunder. Hvis der allerede er små fugleunger i reden spiser hun dem alle. Derved tvinger hun småfuglene til at starte et nyt kuld.
Enebarn.
Når gøgeungen efter ca. 12 dage er udruget sammen med småfuglenes æg, er det gøgeungens tur til at blive barbarisk. Kort tid efter udklækning, begynder gøgeungen systematisk at fjerne de andre æg i reden – en efter en. Den skubber sig rundt i reden og får derved æggene op på ryggen. Herefter bakker den ud til kanten af reden og smider dem ud.
Gøgeungen er altid den første som udklækkes. Det skyldes blandt andet, at fosteret allerede starter sin udvikling i æggelederne. Når gøgeungen til sidst er alene i reden kan den få sine plejeforældres fulde opmærksomhed.
Efter 14 dage er ungen ca. 3 gange så stor som sine plejeforældre.
FAKTA OM GØGEN:
- Har specialiseret sig i blandt andet at spise behårede, giftige sommerfuglelarver som eksempelvis brombærspinder.
- Gøgen er fredet.
- Har et vingefang på 55-65 cm og vejer 105-130 g.
- Gøgen er en almindelig trækfugl, men ses sjældent, da den primært trækker om natten.
- Hun-gøgen kan lægge et æg i op til 25 forskellige reder.
- Ungen er flyvefærdig efter 19-24 dage.
- Gøgen overvintrer i Afrika syd for Sahara.
MR/
Kilde: DOF, Naturstyrelsen, danske-dyr.dk. Featured foto: Constantinoff Richard, Dreamstime.com.
, kukkeren eller kukmanden, som den blev kaldt i gamle dage, er tilknyttet en masse overtro. Gøgen er særlig på flere områder.){kind=link}