Hjemmelavet brombær-muffins!

BrombærDet er efterår og de modne brombær hænger og frister imellem de mange torne. Men det er bestemt besværet værd at plukke de lækre bær. De er både fyldt med vitaminer, fibre, mineraler og antioxidanter. Brombær begynder at modne i slutningen af august og man kan finde dem helt ind i oktober. Her kommer en nem opskrift på brombærmuffins:

Ingredienser (ca. 20 stk):

  • 3 æg.
  • 150 g sukker.
  • 175 g hvedemel.
  • 1 tsk. bagepulver.
  • 1½ tsk. vaniljesukker.
  • 125 g blødt smør.
  • 200 g friske brombær (frosne kan også bruges).
  • Evt. lidt hakket mørkt chokolade.
Muffins med brombær og chokolade. Foto: NaturGrafik.dk

Fremgangsmåde:

Pisk æg og sukker sammen.
Bland hvedemel, vaniljesukker og bagepulver sammen og tilsæt æggemassen.
Tilsæt smør samt ca. halvdelen af brombærrene og pisk til dejen er ensartet.
Vend forsigtigt den hakkede chokolade samt resten af brombærrene i massen (gem eventuelt lidt til pynt).
Fordel dejen i muffinsforme (ca. halvt op) og pynt med et halvt brombær på toppen.
Bagetid ca. 20 min ved 180 grader varmluft.

MR/

Læs også: Nem opskrift på brombærmarmelade.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...