Den politiske blå blok vil lade 20 procent af de danske statsskove – svarende til op mod 25.000 hektar – ligge som urørt naturskov. Blå bloks forslag skal dog tilsyneladende ske på bekostning af beskyttelsen af moser, heder og enge i det åbne land, der hæmmer landbrugets udvikling.
[quote_box_center] “Urørt skov er en god ide, men ikke alle skove kan her og nu konverteres til urørt, hvis der ønskes bevaret en egentlig skov og hvis biodiversiteten ønskes styrket.” [/quote_box_center]
Utilsigtede konsekvenser ved at vende ryggen til skoven.
De fleste er enige om at mere urørt skov er en god ide. Besparelsen ved at vende ryggen til skovene og lade dem passe sig selv kan dog få en række utilsigtede konsekvenser – også for biodiversiteten.
Fagfolk advarer mod at ikke alle typer skove blot uden videre bør udlægges til urørt skov. “Det vil være lige som blomsterne i altankassen. På et tidspunkt dør de og der kommer ikke altid nyt af sig selv“, siger tidligere skovfoged og naturforvalter Niels D. Lisborg til NaturGuide.dk. På samme måde vil det være for en række, danske skovtyper. “Nåleskoven skal i en del tilfælde passes, plejes og fornyes for at holdes vedvarende, men skovtypen kan over tid konverteres til en rigere, mere naturnær og hjemmehørende skovtype, velegnet til urørt skov, hvis man udnytter det eksisterende skovklima”, siger Lisborg.
Storme, rodfordærversvampe, billeangreb kan hurtigt ødelægge store områder i statens nåleplantager og derved ødelægge skovklimaet. En del danske pionertræer som røn, birk og pil vil i stedet gro op og tage over, men i mange tilfælde aldrig blive til andet end tæt krat – og altså ikke en fleretageret højskov rig på et stort antal arter og med mange oplevelser til borgere. Et billede som de fleste nok ellers forestiller sig.
Først konvertering fra udenlandske grantræer til danske løvtræer.
I de senere år har Naturstyrelsen arbejdet med at konvertere nåletræsplantagerne, der for en stor del består af amerikanske træarter, til robuste, hjemmehørende løvtræsarter. Det er dog en proces, der tager tid og er langsigtet. Der er ikke meget liv i døde sitkagraner, douglasgraner og ædelgraner, der som alle grantræer ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark. Store, døde egetræer derimod er base for en masse liv – både svamper og biller.
Med andre ord synes urørt skov ikke at være spareøvelse her og nu, men tværtimod en omkostningskrævende konverteringsproces som vi og naturen først kan høste frugterne af engang i fremtiden.
/MR
Kilder: Politiken, Jv.dk.
