De danske heder trues af luftforurening

Honningbien producerer sin mørke, aromatiske lynghonning fra hedelyngen på de danske heder.

De danske heder presses af øget næringstilførsel fra luften.

Plejeindsats for de danske lyngheder.
Generelt er mange af de danske heder presset af en øget næringstilførsel bl.a. fra luften, der gør at de nøjsomme hedeplanter får konkurrence fra mere næringskrævende græsser, der normalt ikke findes på heden. Hedelyngens frø evner dog at beholde spireevnen i op til 100 år, så når de rette vilkår igen er tilstede kan lyngen pludselig skyde frem.
I disse år gennemfører Naturstyrelsen et omfattende projekt, som med økonomisk hjælp fra EU går ud på at pleje en række af de store, danske heder.

Lyngen skal gøres ung og stærk
Ud over at redde store hedeområder fra tilgroning med træer og græsser, så går plejen også ud på at brænde hederne af, så lyngen bliver tvunget til at forynge sig og dermed bliver stærkere – og indvandrede konkurrerende planter og træer reduceres. Og det virker!

Kontrollerede afbrændinger af heden er med til at forynge generationen af lyngplanter.
Kontrollerede afbrændinger af heden er med til at forynge generationen af lyngplanter.

Det er tydeligt, at jo yngre lyngen er, des bedre klarer den en stresssituation som usædvanlige vejrforhold, billeangreb m.m.. Så heder, som inden for de senere år har været plejet ved afbrænding, slåning eller lignende, har klaret sig meget bedre end den gamle, uplejede hede med en stor andel af revling. Vejen til at bevare vores heder er helt klart, at vi skal intensivere plejen af hederne”, siger skovfoged Ole Knudsen, Naturstyrelsen.

De danske heder udsættes for næringstilførsel fra luften, hvilket giver de nøjsomme hedeplanter hård konkurrence fra indvandrende arter.

 Kilde: Naturstyrelsen, Wikipedia

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...