Harekillingerne bliver født til selvstændighed med en pels, der er gearet til udeliv – og de efterlades bevidst af deres mor til en næsten forældreløs barndom.
Af Marianne Riis.
Harekillinger er blandt de første dyrebørn, der dukker op i naturen. Det er ikke usædvanligt at de første harekillinger kommer til verden i februar – og nærmest fødes ind i en verden af sne, kulde og frost.
Forleden så jeg netop sådan en lille fyr. Selvom det er en af de første martsdage, så har vinteren denne gang ikke sluppet sit tag og landskabet ligger dækket af sne. Vi var på vej hjem i bilen. Det var blevet sent og ungerne sov på bagsædet. Da vi kører ind ad indkørslen kan vi i lygternes skær se en lille bitte harekilling, der trykker sig i sneen.
Harekillinger hører til blandt de absolutte sødeste dyreunger – og når man ser det lille dyr trykke sig alene i sneen, så forstår jeg godt, at mange i bedste mening tager den lille harekilling ind i varmen. Det er dog en misforstået godhed.
Undgå at røre og flytte harekillingerne.
Harekillingerne bliver født til selvstændighed med en pels, der er gearet til udeliv – og de efterlades bevidst af deres mor til en næsten forældreløs barndom. Kun 1-2 gange i døgnet mødes harekillingen med sin mor, hvor den får mælk. Allerede efter 3-4 uger kan ungen klare sig selv.
Har du i god mening taget en harekilling op og indenfor, er det bedste råd snarest muligt at sætte den lille fyr tilbage igen, hvor den blev fundet.
Kilder: Naturhistorisk Museum, Wikipedia, Dyrenes beskyttelse.
