Grøftekantens vilde gulerod

Elskovsmiddel og medicin i middelalderen

Vild gulerod. Foto: Christian Fischer, Wikipedia.
Vild gulerod. Foto: Christian Fischer, Wikipedia.

Fuld af historie og med en duft af gulerod.

Vild gulerod. Tegning af C. A. M. Lindman, Bilder ur Nordens flora.
Vild gulerod. Tegning af C. A. M. Lindman, Bilder ur Nordens flora.

De har stået der det meste af sommeren med deres smukke hvide skærmplanter og pyntet på mange grøftekanter og enge – og vil gøre det en rum tid endnu. Det er vild gulerod (Daucus carota).
I en tid hvor det nordiske køkken er i højsæde er det fristende at kaste sig over denne umiddelbare nemme råvare. Vild gulerod er faktisk spiselig og hvis man nulrer bladene mellem fingrene eller lugter til roden, breder der sig en velkendt duft af gulerod. Netop duften af gulerod er et af de kendetegn som er vigtige for at identificere planten.
Vild gulerod er en skærmplante og nok er der mange spiselige arter som de fleste af os spiser med velbehag, men det kan få fatale følger hvis man vælger de forkerte skærmplanter. Skærmplanterne indeholder nemlig nogle af Danmarks giftigste arter og de kan være svære at kende fra hinanden. Vild gulerod er dog heldigvis ret let at skelne, ikke mindst på duften.

Vil man spise roden skal man huske, at i modsætning til den dyrkede gulerod, så er vild gulerod en del mere bitter. Den er dog fin i supper. Det er bedst at tage rødderne fra planterne i deres første leveår, da de ellers er ret trevlede og seje. Vild gulerod blomster først i deres andet leveår.

Annonce

Den mystiske blomst i midten.
Hvis man kigger nærmere på den flotte skærm af hvide blomster, vil man opdage, at der ofte sidder en enlig mørk blomst i midten. Det kaldes for polymorfisme. Den mørke blomst har gennem tiden været midtpunkt for en del diskussioner, da man ikke helt har vidst hvad nytte eller funktion den har haft.

Den rødviolette blomst i midten af den hvide blomsterskærm, har været et mysterium for videnskaben.
Den rødviolette blomst i midten af den hvide blomsterskærm, har været et mysterium for videnskaben.

En af de forklaringer som har været i spil er, at den skulle tiltrække insekter så planten derved fik en bedre bestøvning. Det har dog vist sig, at blomsten ikke har haft speciel effekt i den retning. Den første til at argumentere for det var Darwin. Selv om mange ikke var enige og diskussionerne stadigvæk står på, ser det ud til, at Darwin havde ret allerede dengang. Det var ikke for at tiltrække insekter til bestøvning.
Senest har et tysk forskerhold i 2013 nemlig fundet ud af, at de blomsterskærme som indeholdt den mørke blomst var meget mindre udsat for angreb af gulerodsgalmyggen (Kiefferia pericarpiicola). Når myggen angriber vild gulerod dannes der frugtknuder eller galler i skærmen som ligner den mørke blomst i både farve og form.

Konklusionen er, at de mørke blomst skal forsøge at snyde galmyggen til at tro, at blomsten allerede er angrebet og derved ikke attraktiv for yderligere angreb og myggen derved undlader at lægge sine æg i blomsten.

Elskovsmiddel.
Frøene er nok den del som mest har været anvendt som medicin. I folkemedicinen brugte man frøene bredt, både mod urinvejslidelser, indvoldsorm og fordøjelsesbesvær, men også til at fremme menstruation. Både roden og frøene blev benyttet som et elskovsmiddel til blandt andet ”at fremme de naturlige lyster og deres værk”, som det beskrives tilbage i 1600–tallet.
Det frarådes dog at indtage frøene under graviditet, da der er usikkerhed om deres abortfremkaldende virkning.

De fleste forbinder gulerødder med noget sundt og ikke uden grund. De indeholder nemlig både vitaminer og mineraler samt karotin (caroten) som vi kan omdanne til A-vitaminer. Vild gulerod er formentlig bragt til landet i oldtiden, men betegnes i dag som hjemmehørende. Dens frø er da også fundet i forbindelse med jernalderudgravninger hvilket bevidner om en del år i landet.

Amager-rødder.
Guleroden er blevet forædlet af mennesker igennem årtusinder over det meste af verden. Den gul-orange gulerod vi kender i dag blev indført til Danmark af Christian II i 1500-tallet. Denne variant blev udviklet af hollandske bønder.
Dyrkningen af gulerødder blev udbredt på Amager, hvilket gav guleroden sit oprindelige navn, Amager-rødder.
I England kaldes vild gulerod for Queen Anne’s Lace. Opkaldt efter dronning Anne som var født i Danmark. Det fortælles, at hun var meget dygtig til kniple og kreere blonder. Hendes håndværk skulle ligne det fine mønster i vilde gulerødders skærmblomster. Den mørke blomst i midten skulle symbolisere dronnings Annes blod da hun stak sig på nålen under arbejdet med det fine håndarbejde.
/MR

Fakta om Vild gulerod:
Vild gulerod er almindelig i det meste af landet Den blomstrer fra juli til september.
Vild gulerod er en 2-årig urt som kan blive op til 80 cm høj. Blomsterskærmen bliver op til 15 cm i diameter. Ved afblomstring lukker skærmen sig karakteristisk som en omvendt lukket paraply.
Planten dufter af gulerod, hvis man gnider bladene.

Kilder: Giftige planter; Niels Faurholdt m.fl. BFN’s forlag, Lægeurter fra Spøttrup, Danmarksflora.dk, politikken.dk

Annonce