Stegt flæsk med skvaldersovs!

Blade fra unge skvalderkål.

Så kom forårsdagen, hvor skvalderkålen for alvor måtte træde i karakter. Menuen stod på stegt flæsk, men de seneste ugers frost har været hårde ved persillen som ellers trofast holder stand i højbedet og er et must i sovsen til netop denne ret.

Af Marianne Riis.
Hvad gør man så? – ja man laver selvfølgelig skvaldersovs – for lige nu pibler de mange nye friske skud af skvalderkål op af jorden.
Mange haveejere kæmper en ulige kamp mod skvalderkål. Det er en kamp jeg har opgivet for længe siden.  Hvis skærmplanten først er kommet indenfor i haven kan det næsten synes umulig at komme af med den igen. Men hvorfor skal vi egentlig også det? Faktisk er der mange fordele ved skvalderkål. Ud over at de nye skud som her i foråret vælter frem ikke blot kan spises, men også smager godt, er det en plante som mange insekter har glæde af. Planten sætter de fineste blomsterskærme som blandt andet de trængte bier holder meget af.
Faktisk kan der være mange fordele ved at gøre sin have – eller dele af den – mere vild. Dyrene og særligt de trængte insekter elsker det, en del af planterne kan spises, vilde blomster kan være ganske smukke og dertil kommer at man kan bruge tiden på at nyde haven i stedet for at knokle for at fjerne eksempelvis skvalderkålen. Det er en ren win-win situation.

Skvaldersovs – en mild persille.

Tilbage til skvaldersovsen som den her i huset er blevet døbt. Det er de nye, friske skud som bruges. Der skal plukkes en del, men har man først skvalderkålen i haven vil de fleste nok give mig ret i, at det ikke er et problem at plukke nok. Faktisk skal der lidt flere i end hvis det havde været persille. For smagen kan godt minde lidt om mild persille, men smagen er ikke nær så kraftig. Ellers er fremgangsmåden den samme som ved persillesovs.

Stegt flæsk med skvaldersovs.

Resultatet blev overraskende godt. Persillen vil nok altid være nummer et i den klassiske ret, men skvaldersovsen kan i sin mildere form udvides til brug ved mange andre retter.

Velbekomme

Fakta om skvalderkål:
  • Skvalderkål er en flerårig urt som oftest vokser mange sammen.
  • Den spreder sig både ved at kaste frø og ved underjordiske udløbere.
  • De unge blade har en aromatisk smag og kan bruges som spinat eller som en mild udgave af persille.
  • Den er blandt andet god i salater, bagværk og en del andre varme og kolde retter.
  • Navnet skvalder kommer af ” at kvælde”, det vil sige “vælte op af jorden”.
  • Planten har været bruget som lægeplante mod bl.a. urinsyregigt og skørbug.
  • Skvalderkål er rig på mineraler og vitaminer.

VIGTIGT: Skvalderkål er en skærmplante og da nogle af disse planter er giftige er det vigtigt, at du er opmærksom på, at det er skvalderkål du har fat på. Skvalderkål (Aegopodium podagraria) kan på udvoksede planter især kendes på den glatte furede stængel. Bladene er dobbelt 3-delte og takkede. Den vokser de fleste steder, såsom parker, haver, skove mm, men gerne i fugtig og næringsrig jord. Den blomstrer i juni-august.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE