Grævlingegrise – flere fædre til samme kuld.

Når f.eks. en kat får killinger, en ulv får hvalpe – eller for den sags skyld en kvinde føder tvillinger, så er der én far til de nye liv. Anderledes er det med grævlingen.

Reproduktionsbiologi hos grævlingen (Meles meles) er noget helt særligt, fordi grævlingen er en af de få pattedyrsarter (2 %), der evner at gemme de befrugtede æg. Grævlingen har (som mennesket) ikke en fast parringstid, men grævlingehunnen gemmer de befrugtede æg til omkring årsskiftet, hvor æggene endelig sætter sig fast i livmoderen.
Dermed kan en grævlingehun føde et kuld unger (kaldet grise), der kan have flere forskellige fædre.

Grævlingegrisene fødes typisk i februar-marts. Ofte 2-4 unger i et kuld.

Danmarks største, landlevende rovdyr – efter ulven.

Grævlingen er i familie med måren og jærven. Den er Danmarks næststørste landlevende rovdyr efter ulven. Der er noget bjørneagtigt over grævlingens fodspor, hvor især forpoterne med op til 3,5 cm lange kløer sætter tydelige aftryk. Størrelsen til trods er grævlingens byttevalg i den beskedne ende. Føden består bl.a. af museunger, insekter, orme, snegle, frøer og bær, men også gerne fugleunger og -æg. Af og til kan man finde udgravede jordhvepsebo hen på sommeren, hvor de fede hvepselarver lokker.
/MR

Kilder: ncbi.nlm.nih.gov, pattedyrforening.dk. foto: Ondrej Prosický, Dreamstime.com.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...