Udseende
Grævlingen er ikke til at tage fejl af. Det spidse ansigt med sorte og hvide striber gør den let genkendelig selvom det sker at den forveksles med mårhund eller vaskebjørn. Grævlingens krop er kraftig og tæt og pelsen er sølvgrå med stive, lange hår og en tyk underuld. På undersiden er den sort.
Grævlingen måler 60-70 cm og vejer 12-18 kg, halen måler 15-20 cm. Hannerne bliver størst.
Med sin op til 3,5 centimeter lange kløer er der noget næsten bjørneagtigt over grævlingens poter. Især forpoterne har meget veludviklede kløer.
Levevis:
Grævlingen er Danmarks næststørste landlevende rovdyr efter ulven. Den lever især i skovområder, men træffes også på heder og enge. Grævlingen er selskabelig af natur og dyrene lever ofte flere sammen i større gravkomplekser. Graven bliver foret med græs og blade og materialet udskiftes jævnligt, hvilket ses uden for graven. Grævlingens grav kendes på den fure, der fører til graven og ved at der ofte ligger udskiftet redemateriale uden for graven. Ræven bruger ikke redematerialer.
Dyret er nataktiv og ses sjældent om dagen, hvilket nok er hovedårsagen til at de færreste har mødt en grævling, der ellers er vidt udbredt i Danmark og regnes for almindelig.
Dyret har næsten altid en fast rute den bruger når den er ude på sine natlige jagter efter føde. Den ser dårligt, men har en meget veludviklet lugtesans.
Grævlingen går ikke i dvale om vinteren som mange tror, men den er blot mindre aktiv.
I Danmark er grævlingen fredet, mens det stadig er en sport at jage og udgrave grævlinger i Sverige. Danmarks Jægerforbund arbejder på også at få lov at skyde grævlinge i Danmark.
Grævlingegrise
Grævlingens unger kaldes for grise. De fødes normalt i februar-marts p.g.a. forsinket foster udvikling som bl.a. også kendes hos rådyr. Et kuld består af op til 4 unger. Først ca. 2 måneder efter fødslen begynder de at følge moderen udenfor graven og man kan have held til at opleve grævlingemor en tidlig morgen tæt forfulgt af små grævlingegrise. I løbet af sommeren lærer ungerne at klare sig selv og bliver selvstændige. I de første 1-2- år er dødeligheden ret høj blandt ungerne.
Alder:
Grævlingen kan blive op til 15 år, men bliver sjældent ældre end 7-8 år. Mange dør langt før – bl.a. i trafikken.
Føde:
Grævlingen spiser især regnorme, men tager også gerne insekter, frugt og æg. Desuden går den ikke af vejen for mindre pattedyr, gerne museunger, hvis den har held til at falde over dem. Af og til finder man opgravede bi- og hvepsebo som grævlingen har plyndret.
Oplev grævlingen
Finder man en grævlingegrav, kan man i sommerhalvåret sætte sig ud en aften og vente på at mørket falder på. Placer dig således at du har overblik over udgangene og således at vinden ikke blæser over mod graven. I såfald vil du hurtigt blive opdaget.
I skumringen kan man være heldig at se grævlingen komme frem. Den snøfter og snuser lidt og forsvinder måske ned i graven et par gange før den atter kommer frem og forsvinder ud på jagt.
Vidste du…?
At grævlingen graver et toilet i form af et lille hul.
At grævlingens stive pelshår tidligere blev brugt til fine barberkoste
At grævlingen også fra gammel tid kaldes for brokken
Grævlingen hører til mårfamilien ligesom mår, ilder og odder.
Kilde: Pattedyr i farver, Leif Lyneborg, Danmarks Pattedyr, Bent Muus m.fl.
