Forvaltet rigtigt kan ekstensiv græsning tilsyneladende øge optagelsen og binding af drivhusgassen CO₂.
For mange husdyr i et græsningsområde kan føre til kulstoftab, men et passende antal store græssere, f.eks. kvæg, kan faktisk bidrage til at binde CO₂. Det fremgår af en nyere undersøgelse i et globalt perspektiv, publiceret i tidsskriftet Nature.
Græsning kan stimulere vegetationsvæksten og øge bindingen af kulstof
“Græsning kan stimulere vegetationsvæksten og øge bindingen af kulstof i rodnettet i jorden, hvor kulstoffet lagres, men krydses tærsklen for græsningsintensiteten – med for stor mængde af græssende dyr, så ser vi vendepunktet – et stærkt fald i mængden af kulstof i jorden,” forklarer adjunkt Cesar Terrer fra Massachusetts Institute of Technology, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Nyere forskning fra Yale University kommer frem til lignende resultater, hvor forskerne konkret har set på betydningen af den europæiske bisons tilbagevenden til Tarcu-bjergene i Rumænien.
Ekstensiv græsning med bisoner øger bindingen af CO₂
Resultater fra Yale University viser, at europæisk bison – også kaldet visent, kan spille en forbløffende rolle med at binde kulstof – og dermed bidrager positivt til at modvirke klimaændringer.
Ved hjælp af en ny computermodel udviklet på Yale School of the Environment i USA – i samarbejde med Global Rewilding Alliance, har forskerne formået at beregne den ekstra mængde atmosfærisk CO₂, som græsningsdyrene hjælper med at opfange og lagre i jorden. En lagring, der sker på baggrund af dyrenes interaktioner (påvirkninger) i de pågældende økosystemer, hvor dyrene færdes.
Resultater fra Yale University viser, at de 170 europæiske bisoner, der er blevet re-introduceret i Rumæniens Tarcu-bjerge, faktisk hjælper med at opsamle og lagre en betydelig mængde CO₂. Dyrenes tilstedeværelse bidrager til at binde 54.000 tons ekstra kulstof om året – i forhold til hvis dyrene ikke var der.
Det svarer, i følge The Guardian, til 123.000 gennemsnitlige europæiske biler!
Den europæiske bison forsvandt fra Rumænien for over 200 år siden. WWF Rumænien og Rewilding Europe har arbejdet sammen om at genindføre arten til de sydlige Karpater. De første dyr blev re-introduceret i Tarcu-bjergene i 2014. I dag tæller bestanden mere end 170 dyr og er en af de største fritgående bestande i Europa.
Behov for store græssere i landskabet
I Danmark kan især ekstensiv græsning med kødkvæg – eller andre større græssere, have en meget stor betydning for biodiversiteten – både i skovområder og i det åbne landskab, hvor strandenge, ferske enge, ådale m.m. plejes af græsning.
Mange arter i det åbne land – både planter, fugle og dyr, er afhængige af det græssede, lysåbne landskab for at trives. Faldet i antal af græsningsdyr påvirker f.eks. antallet af stære – og dansk forskning viser en klar sammenhæng mellem antallet af græssende husdyr i landskabet og bestanden af ynglende stære.
Antallet af kødkvægsbesætninger er faldende i Danmark – og med de kommende års udtagninger af landbrugsjorde ventes behovet for græsningsdyr i naturplejen at blive endnu større.
Oksekød importeres fra den anden ende af jordkloden
En stor del af de oksekødsbøffer danskerne spiser, importeres fra den anden ende af Jorden – fra lande som Uruguay, Brasilien, Argentina – og endda Australien, hvilket næppe er befordrende for CO₂-regnskabet. En bedre efterspørgsel efter lokale produkter fra dansk naturplejekvæg, der tilmed styrker landets trængte biodiversitet, synes nærliggende.
Kilder/Læs mere:
Nature Conservancy: Beef and Bison Can Help in Fight Against Climate Change.
Animatingcarbon.earth: Bison: A 10x boost to carbon capture.
MIT News: Lands used for grazing can worsen or help climate change.
Euronews: Rewilding helping ‘supercharge’ carbon removal.
