Boganmeldelse: Botaniske lokaliteter i Nordvestjylland.

Botaniske lokaliteter i Nordvestjylland.

Læst og vurderet af Marianne Riis, redaktør på NaturGuide.dk.

botaniske_lok_nvjyllandBotaniske lokaliteter i Nordvestjylland er en ny bog af seks erfarne botanikere, alle med stort kendskab til den nordvestjyske natur. Det var med spænding, at jeg modtog bogen og det skal ikke være en hemmelighed, at jeg havde store forventninger til den. Efter at have læst bogen, er forventningerne fuldt ud blevet indfriet.

Bogen henvender sig til alle der interesserer sig for natur og botanik, både erfarne og mindre erfarne.
Bogen er rigt og flot illustreret af talrige fotos. Den er let læselig og med en systematisk opbygning af de 37 forskellige lokaliteter som bogen omhandler, er den nem at overskue. Dertil kommer, at formatet som er lidt større end A5, ikke fylder mere end at der er plads i rygsækken når en lokalitet skal udforskes. Oversigtskortene over samtlige lokaliteter forrest i bogen giver et fint overblik. Det er ikke en bog man behøver at læse fra en ende af. Bogen kan læses efter hvilken lokalitet man nu finder interessant.
Naturmæssigt byder Nordvestjylland på et væld af spændende botaniske oplevelser og med denne bog kan interessen for at udforske og opleve den vilde flora kun blive større.

Bogen er rigt og flot illustreret af talrige fotos. Den er let læselig og med en systematisk opbygning af de 37 forskellige lokaliteter.
Bogen er rigt og flot illustreret af talrige fotos. Den er let læselig og med en systematisk opbygning af de 37 forskellige lokaliteter.

God beskrivelse af adgangsforhold og findesteder.
Bogen giver læseren mulighed for, ikke blot at læse om den mangfoldige fauna og de naturtyper som forefindes på udvalgte steder i Nordvestjylland, men den giver også en nøjagtig beskrivelse af adgangsmulighederne til områderne. Bag i bogen er der ligeledes angivet GPS-koordinaterne på de beskrevne p-pladser.
Med beskrivelsen af hver lokalitet følger også et oversigtskort over parkeringsmuligheder samt hvor i området, at man skal søge efter de beskrevne arter.
Bagerst i bogen findes et komplet artregister af alle de arter som er omtalt i bogen.

Nøglen til et skattekammer.
At læse bogen her en lun majdag har været som at få overrakt nøglen til et skattekammer. Man må så blot håbe at denne nøgle til Nordvestjyllands botaniske skatte med relativ præcis angivelser af voksesteder for sjældne orkideer m.m. ikke misbruges af plantesamlere, men alene vil danne gejst og inspiration blandt naturelskere, der forstår at sætte pris på de botaniske værdier og deres naturlige voksesteder.

Forhåbentligt kan værket danne inspiration til lignende udgivelser for andre lokaliteter andre steder i Danmark.

Botaniske lokaliter i Nordvestjylland af Anne Marie Steffensen, Holger Søndergård, Ib Nord Nielsen, Jørgen Nordkvist, Svend Møller Nielsen og Søren Telling. BFN's forlag 2016.
Bogen koster 250,- kr. og kan købes via Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) på mail: knud.knudsen@knudsen.mail.dk

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder