Med den gulsorte bagkrop minder den om en gedehams som mange forbinder med en klassisk hveps. Men biulven er sin egen. Nok er det en hveps, men familien hører til gravehvepsene og ikke gedehamsene.
Fodrer sine larver med levende honningbier.
Der er dramatik for alle pengene når biulven går på jagt. Byttet er honningbier og biulven er en sand mester når det kommer til at paralysere sit bytte. Byttet dør nemlig ikke når giften fra biulven sprøjtes ind i kroppen. Honningbien bliver kun lammet og det er helt bevidst. Hele formålet med jagten er nemlig at skaffe føde til biulvens larver. Honningbier i live, men lammet, holder sig friske i længere tid end døde bier gør.
Biulv-hunnen laver sin rede i jorden. Den består af lang tunnel på ca. en meter. På tværs af den lange tunnel har hun lavet nogle kamre og i hvert kammer lægger hun et af sine æg. Udover ægget bliver hvert kammer også forsynet med 3-6 lammede honningbier. Når larven kommer ud af ægget er der friske madpakker at vokse sig stor af.
Jægeren bliver den jagede.
Biulven skal dog ikke vide sig for sikker for den kan også gå hen og blive den jagede. Ikke af honningbien, men af den smukke biulv-guldhveps (Hedychum rutilans). Biulv-guldhvepsens larve er nemlig en klepto-parasit. At den er klepto-parasit betyder, at den først æder (stjæler) alle de paralyserede honningbier og derefter biulvens larve. Biulvguldhvepsen lægger sit afkom i biulvens rede eller på en af de paralyserede honningbier, imens den bliver transporteret hjem til boet af biulven.
Fakta om biulven (Philanthus triangulum):
Biulv-hunnen er på størrelse med en honningbi og hannen er lidt mindre. Den har gul og sort hvepsebagkrop, men adskiller sig alligevel fra gedehamsene på flere områder. Biulven har et lyst felt i ansigtet mellem øjnene og hunnen er rødbrun på siden af hovedet. I hvilende tilstand har biulven vingerne samlet over bagkroppen. Hos gedehamsene ligger vingerne ned langs siden.
Hunnernes formål er at sikre reden, æggene og maden (honningbierne). Hannernes, måske mere simple opgave, består i at lede efter hunner de kan parre sig med og markere deres territorium med feromoner.
Tidligere var biulven sjælden i Danmark, men i dag er den mere udbredt. Det er ofte på steder med sandet jord og sparsom vegetation man finder den. Man ser typisk biulven fra juni til september.
Vidste du;
- At den voksne biulv ikke selv spiser honningbier, men nektar? Der er dog observeret biulve som har bidt hovedet af honningbier blot for at klemme den nektar ud som bierne har indsamlet.
- At når biulven stikker honningbien med sin gift vender den samtidig sine pansrede dele mod biens brod så den ikke selv bliver stukket?
- At en hun-biulv i løbet af en enkelt sæson kan paralysere og transportere omkring 100 honningbier hjem til sin rede?
- At navnet biulv kommer af hunnens aktivitet med at jage honningbier?
- At når hunnen forlader sin rede for at jage, læser hun omgivelserne omkring indgangen for at kunne genkende det igen når hun kommer tilbage? Der er lavet forsøg hvor man eks. Har flyttet rundt på sten omkring indgangen, hvilket resulterede i, at hunnen ikke kunne finde sin rede når hun kom tilbage.
MR/
Kilder: wikipedia, naturbasen.dk. Featured foto: Henrik Jensen/Dreamstime.
