Fra tidligt forår til sent efterår, ja endda om vinteren på sneen kan man træffe sommerfuglelarver. Larver kan være mindst ligeså fascinerende og særpræget som selve sommerfuglen. De danske arter optræder i et væld af farver og former. På denne side finder du et udvalg af nogle af de hyppigste sommerfuglelarver, som vi møder i det danske sommerland. Siden opdateres i takt med at vi får nye og bedre larvefotos.
Har du fundet en larve kan du måske genkende den i galleriet herunder:
Nældens takvinge, Aglais urticae. Danmarks nationalsommerfugl. Lever på brændenælde. Foto: Niels Lisborg.
Tidselsommerfugl, Cynthia cardui. Larven af denne sommerfugl forpubber sig nemt i fangenskab. Foto: Niels Lisborg.
Dagpåfugleøje, Inachis io. I begyndelsen optræder disse larver ofte i klynger på brændenælder. Foto: Niels Lisborg.
Larven af sørgekåbe (Nymphalis antiopa) lever bl.a. på birk, pil og bævreasp. Foto: Gumenuk Vitalij.
Stor kålsommerfugl, Pieris brassicae. Denne meget almindelige larve optræder ofte som skadedyr i køkkenhaven. Foto: Niels Lisborg.
Lille kålsommerfugl. Foto: Niels Lisborg
Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni). Her ses larven på et blad af Vrietorn. Foto: Dreamstime.com.
Ærteugle, Melanchra pisi. Larven har fire gule længdelinier. Foto: Niels Lisborg
Ahornugle (Acronicta aceris) er en smuk, iøjnefaldende larve, der bl.a. ses på løvtræer som hestekastanje, eg, birk og ahorn. Foto: Sabine Jensen.
Psiuglens larve (Acronicta psi) kan bl.a træffes på havens roser, hvor den gerne æder blade. Foto: Niels Lisborg.
Smutugle (Noctua pronuba). Den brune larve med grønlig underside kan også ses om vinteren.
Foto: Digitalimagined/Dreamstime.
Haveugle, Lacanobia oleracea. Ses bl.a. på køkkenhavens planter. Forekommer almindeligt i to farvevarianter - grøn og brun. Foto: Niels Lisborg
Pyramideugle, Amphipyra pyramidea. Larven lever bl.a. på eg og ask, kaprifolium og pil. Foto: Niels Lisborg.
Agatugle, Phlogophora meticulosa. Larven kan findes på et bredt udvalg af foderplanter fra brændenælde til birk og eg. Den grønne larve ses også i vintermånederne. Foto: Sabine Jensen.
Asters-hætteugle, Cucullia asteris. Larven af denne ugle optræder både i en lyserød variant (foto) og en grøn variant. Foto: Niels Lisborg.
Kongelys-hætteugle (cucullia verbasci) lever, som navnet angiver, bl.a. på kongelys, men trives også på forskellige haveplanter og buske som f.eks. buddleja - sommerfuglebusk. Synonym med Shargacucullia verbasci. Foto: Niels Lisborg.
Kåbeugle, Xylena exsoleta. En almindelig natsværmer i Danmark. Foto: Michael Arleth.
Bøgenonne, Calliteara pudibunda. Larven af denne penselspinder ses især i sensommeren på løvtræer - særligt bøg. Foto: Niels Lisborg.
Blodplet, Tyria jacobaeae. Den giftige larve lever på brandbæger. Foto: Sabine Jensen.
Brun bjørnespinder, Arctia caja. Spinderen har navn efter larvens "bjørnepels". Larven kan træffes på mange forskellige foderplanter bl.a. mælkebøtte og brombær. Foto: Sabine Jensen.
Brombærspinder, Macrothylacia rubi. Larvens hår kan give eksem ved berøring. Larven har et bredt sortiment af foderplanter, men foretrækker den planteart, hvor på den er klækket. Den kan bl.a. findes på lyng, blåbær og brombær. Foto: Niels Lisborg.
Hedenonne, Dicallomera fascelina. Denne penselspinder ses ikke så ofte. Foto: Niels Lisborg.
Græsspinder, Euthrix potatoria. Larven ses på mange forskellige græsser bl.a. tagrør. Foto: Niels Lisborg.
Egespinder, Lasiocampa quercus. Arten er trods navnet ikke specielt tilknyttet eg, men findes især i hede- og moseområder bl.a. på lyngplanter. Foto: Niels Lisborg.
Hvid tigerspinder, Spilosoma urticae. Ligner meget almindelig tigerspinder, men denne har oftest tydeligere rygstribe. Larven lever bl.a. på vandmynte, gul iris og mælkebøtte. Ses hyppigt i august og september på vandring over veje og stier. Foto: Niels Lisborg.
Lille penselspinder (Orgyia antiqua). Som voksen bliver larven til en rødbrun natsværmer d.v.s. kun hvis den bliver til en han. Hunnen er nemlig vingeløs og kommer aldrig til at flyve. Foto: Martin Nyholm Jelle.
Stor sneglespinder, Apoda limacodes. Larven er godt kamufleret og lever på bladene af eg. Foto: Niels Lisborg.
Måneplet, Phalera bucephala. Larverne optræder i tidligt stadie gerne sammen i større mængder. Især på eg. Foto: Sabine Jensen.
Snerresværmerens larve lever bl.a. på gederams og snerre. Den forekommer også i en lysere cremefarvet version. Foto: Flemming Kofoed.
Dueurtsværmerens (Deilephila elpenor) larve ses gerne på gederams eller dueurt. Foto: Niels Lisborg.
Ligustersværmer, Sphinx ligustri. En meget stor larve, der bl.a. ses på liguster, syren og snebær. Foto: Sabine Jensen.
Fyrresværmer (Hyloicus pinastri). Larven ses fra midt på sommeren til hen på efteråret. Lever på fyr. Foto: Grzegorz Gust.
Som navnet angiver findes lynguglens larve på lyng. Foto: Sabine Jensen.
Okkergul pletvinge, Melitaea cinxia. Arten ses bl.a. på heder og overdrev. Foto: Sabine Jensen.
Strand-ringspinder, Malacosoma castrensis. Her fotograferet på malurt. Kan umiddelbart ligne M. neustria, der dog kan kendes på to mørke pletter på hovedet. Foto: Niels Lisborg.
Ringspinder, Malacosoma neustria kendes på de to ansigtspletter. Disse mangler hos strand-ringspinderen. Foto: Niels Lisborg.
Rødorm/pileborer, Cossus cossus. Denne store larve af pileboreren kaldes for rødorm. Foto: Sabine Jensen.
Hæg-spindemøl, Yponomeuta evonymella. Der findes flere lignende spindemøl bl.a. tjørn og æble-spindemøl. Larverne kan til tider indehylde hele træer i et tæppe af spind, hvor under larverne gemmer sig. Foto: Sabine Jensen.
Se også hvordan man selv kan følge sommerfuglelarvens forvandling. Læs mere
Grøn køllesværmer i det danske sommerland.
Af naturvejleder Niels Lisborg.
En læser skriver at de ved deres sommerhus i år har en del, små grønne ”natsværmer-sommerfugle”...
Snøvl og Fiddifup. En god naturhistorie for børn
Læst af naturskribent Søren Olsen.
Snøvl og Fiddifup er to sommerfuglelarver, en hermelinskåbe og en stikkelsbærmåler, der går...
NaturGuide.dk bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, herunder adgang til visning af videoer, integration med sociale medier og personligt tilpassede annoncer. Samtykke til cookies giver os også mulighed for at behandle data såsom browseradfærd og statistik på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke sidens visningsmuligheder og funktionalitet og dermed din brugeroplevelse.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.