I mangel på naturlige levesteder har den store næsehornsbille, Oryctes nasicornis, tilpasset sig menneskeskabte levesteder som savsmuld-dynger og kompost.
Engang fik jeg besøg af daværende nabos dreng, der havde fundet et mystisk, hvidt, pulserende væsen. Han var ikke helt sikker på hvad det var, men mente det kunne være en ”alien” – et rumvæsen fra det ydre rum.
Det kunne det mildest talt godt ligne. Et kæmpe larvelignende dyr, der ikke synes at passe ind i den danske fauna. Væsenet kom imidlertid (meget skuffende) ikke fra rummet, men tværtimod nede fra jordens dyb – eller rettere fra møddingens indre. Det var nemlig noget så jordnært som en larve af den store næsehornsbille – en af Danmarks største og mest imponerende biller.
Savsmuld-dynger og kompostbunker som erstatningshjem for næsehornsbillen
Som erstatning for gamle løvtræstammer har billen fundet ud af at yngle i savsmuldsdynger på savværker, i møddinger og kompostdynger. Efter flere år nede i mørket forvandler den 8-10 cm store larve sig til en af Danmarks største landbiller, der om sommeren kan opleves på brummende vinger i skumringen. Både biller og larver er helt harmløse og gør ingen skade.
Den voksne han-bille kendes på ”næsehornet” der får den til at minde om en miniatureudgave af fortidens dinosaurer. Hunnen har kun en mindre spids.
Fakta om næsehornsbillen:
- Æggene lægges i dødt halvomsat plantemateriale som eksempelvis rådne træstubbe, bunker af savsmuld, døde grene eller kompostbunker.
- Den lever som larve i 3-5 år hvorefter den forpupper sig i en kokon på størrelse med et hønseæg.
- Lever som voksen kun i 2 måneder som er juni og juli.
- Næsehornsbillen og dens larve er planteæder
- Den er mest aktiv om aften og natten
