Tusinder af danske arter har aldrig fået et dansk navn. Det gør det langt sværere for danskerne at forholde sig til arterne. For de fleste mennesker er lange videnskabelige artsnavne på latin, uinteressante og vanskelige at forholde sig til.
Hvor mange arter findes der egentlig i Danmark? I følge DanBIF – Danish Biodiversity Information Facility ved Københavns Universitet vurderes der at findes mellem 35.000-40.000 arter i Danmark, men det er et skøn. Et præcist tal kendes ikke. Kun ca. 12.000 af disse arter har fået et dansk navn. Bla. har mange arter af natsommerfugle endnu ikke danske navne.
Modsat videnskabelige (latinske) navne er der ingen regler for brug af danske navne på dyr, planter, svampe m.v. Det har betydet at nogle danske navne er blevet “opfundet” til forskellige lejligheder da de latinske navne er svære at formidle f.eks. på naturvejlederture eller i naturbøger, artikler m.m.
Gamle navne skiftet ud med nye.
Mange danske arter har gennem årene desuden skiftet navn. F.eks. hed kirkeuglen tidligere for minerva-ugle og stenpikkeren blev kaldt for digesmutte. Det betyder at nogle arter stadig kan findes med to danske navne i forskellig litteratur. Det samme gælder for en lang række insekter f.eks. hed Grøn Busksommerfugl tidligere Brombærsommerfugl. Navneændringerne er som regel til det bedre, men skaber forståeligt af og til forvirring.
Nye navne på vej.
Fornylig blev alle de 286 arter af danske bier “døbt” med danske navne. Også mange natsommerfugle (natsværmere) er blevet navngivet eller har fået nye, danske navne f.eks. “Den sorte heks” og “Dødningur” I dag har næsten hvert fjerde af de omkring 19.000 registrerede, danske insekter fået et dansk navn. De nye navne skal gøre det nemmere for danskerne at forholde sig til dyrelivet i vores omgivende natur.
/JN
Kilde: Allearter.dk/DanBIF.
