Tal fra Dansk Ornitologisk Forening viser, at tranen forsat er i fremgang i Danmark. Den sky fugl med den spektakulære dans, var udryddet i Danmark i næsten 100 år, men er nu tilbage som stabil ynglefugl med omkring 900-1000 ynglepar.
Tilpasser sig klimaændringerne.
At tranen tidligere var ganske udbredt vidner flere af nutidens stednavne om. I Danmark finder man mere end 50 navne, hvor ordet trane indgår – eksempelvis Tranekær.
I 1952 blev tranen (Grus grus) igen ynglefugl i Danmark efter et fravær på næsten 100 år. Det var dog først i 1990’erne at bestanden for alvor tiltog og i dag vurderes der at være mellem 900 og 1000 ynglepar i landet, i følge registreringer fra Dansk Ornitologisk Forening.
Tilpasning af klimaændringer og ændrede trækvaner får en del af æren. Vintrene er blevet mildere, hvilket gør det lettere at finde føde og derved være tættere på ynglepladserne uden det lange træk sydpå.
Lever skjult i yngletiden.
Tranen er sky og forsigtig, især i yngletiden, og evner til trods for sin store størrelse, at leve skjult. Traner foretrækker store uforstyrrede mose- og vådområder.
Herhjemme yngler tranen bl.a. i skovmoserne på Bornholm og hedemoserne i Nord- og Nordvestjylland. Fuglereservatet Vejlerne mellem Thy og Hanherred rummer ca. 14-16 ynglepar og er en af Danmarks vigtigste ynglelokaliteter. Her samles hundredevis af traner om efteråret.
Noget tyder på, at tilliden til mennesker er blevet bedre, da der nu er registreret mere end 100 lokaliteter i Danmark, hvor tranen har ynglet i de senere år.
Tranedansen
Tranens trompeterende lyd har givet fuglen dens latinske navn grus grus. Den specielle grruu grruu eller kr-korrr krroih-lyd høres tit i flugten når den højt oppe flyver forbi med langsomme vingeslag. Det er især i starten af ynglesæsonen at tranerne trompeterer og er det stille vejr, kan lyden høres flere kilometer væk.
Det er også i ynglesæsonen, i april, at tranerne opfører deres fascinerende tranedans. Tranerne paraderer med hurtige skridt og indimellem bukker de mod hinanden og springer op. Alt imens at vingerne med de sorte ”fingre! Er spredt ud. Dansen er mest kendt som et parringsspil, men menes også at have en social betydning. Det ses ved, at også gamle fugle i deres livsvarige parforhold danser. Sverige besøges hvert år af tusindvis af mennesker som kommer for at se tranerne danse. Hvert år samles nemlig over 10.000 fugle ved Hornborgasjön.
I Danmark samles, efter ynglesæsonen, hvert år mellem 600-700 traner i fuglereservatet Vejlerne i Nordvestjylland. Fuglene ses bedst i perioden fra september til oktober og kan opleves fra Kraptårnet i reservatets østende.
Fakta om tranen:
Tranen er umiskendelig med sin kropsbygning og grå dragt og en stor fjerbusk bagtil. Hoved og hals har sort-hvid-røde tegninger.
Den har et vingefang på op til 230 cm og bliver ca. 120 cm høj.
Tranen lægger 2 æg i en rede på jorden. Helst på en holm eller lille ø, hvor der er mere sikkert mod rovdyr.
Føden består primært af planteføde her i blandt tranebær, som menes at have fået navnet deraf. Men også insekter og mindre dyr er på menuen.
Det var i Råbjerg Mose i Vendsyssel man fandt det første ynglepar i 1952 efter 100 års fravær.
Tranen er først kønsmoden som 3-6 årig.
Vidste du;
- At tranen er Europas højeste fugl med en højde på omkring 120 cm.
- At tranen tidligere blev jagtet og spist.
- At ungerne kan kravle og svømme kort efter de er kommet ud af ægget samt løbe med deres forældre kun et døgn gammel.
- At ungerne kan flyve korte afstande kun 9 uger gamle.
- At tranen kan blive 30-40 år gammel.
MR/
Kilder: Dof.dk, fugle & natur, nov. 2018, Fuglene i Danmark/Hans Meltofte og Jon Fjeldså. Lydoptagelse: Sonnenburg, xeno-canto.org. Featured foto: Hakoar, Dreamstime. Artiklen er oprindeligt fra 2018, men opdateret i 2023.
