Pludselig sad den der! Midt på den mørke vej – fanget i billygtens skær. Skovsneppen – også kaldet troldfuglen, der evner at se hele horisonten rundt uden at dreje hovedet!
Af Marianne Riis.
Solen er endnu ikke stået op denne vintermorgen og skovsneppen har ikke afsluttet sin natlige jagt efter orme i skovbunden. I sin søgen har den forvildet sig ud på kørebanen – om end det er en stille vej gennem skoven.
Fuglen lader sig paralysere en stund af det skarpe lys fra billygterne og lader os, sønnike og jeg, få lov at betragte den spøjse, buttede fugl med korte ben og langt næb.
Skovsneppen lever gerne af regnorme og andre smådyr, som den fanger ved at søge i jorden med sit lange, følsomme næb. Den kan opleves trampe og danse på jorden for at bringe byttedyrene op til overfladen. Bider vinteren så jordoverfladen er frossen må sneppen ty til frø og andre plantedele.
Troldfuglen, der med sin utilregnelige flugt er svær at ramme for jægeren.
Roligt lunter skovsneppen væk fra kørebanen og ud i vejkanten – og afslører endnu en af sine trolddomsevner. En helt fantastisk kamuflage! Fuglen falder næsten i ét med skovbunden. Ikke så mærkeligt at skovsneppen i jægerkredse ofte betegnes troldfuglen. Dels har den en utilregnelig flugt, der gør det svært for jægeren at ramme, dels sidder fuglens øjne så langt tilbage på hovedet at den næsten kan se hele vejen rundt.
Skovsneppen virker ikke til at lade sig forstyrre fra sin skovkant i vejsiden, men vi lader den alligevel få fred og sætter bilen i gear og ruller stille videre. Vintersolen begynder snart at vise sig – og de få lyse timer denne årstid giver bruger skovsneppen til at hvile ud og lade op til næste nats jagt på orme og andet godt.
Læs mere om skovsneppen – en anderledes vadefugl.
Featured foto: Mike Lane, Dreamstime.com.
