Skovsneppen (Scolopax rusticola) er en lidt atypisk vadefugl, da den som navnet hentyder holder til i skoven. Gerne i fugtige løvskove hvor den nemt kan camouflere sig med sin brunspættede fjerdragt.
Ud over at skovsneppen er meget dygtig til at camouflere sig i skovbunden, har den også et fantastisk udsyn. Den øjne sidder nemlig langt tilbage på hovedet, hvilket gør, at den har et næsten 360 graders udsyn og derved nemt kan holde øje med eventuelle fjender.
Skovsneppen har en meget fascinerende parringsakt. Hannen søger over trætoppene, hvor han kalder på en hun og når de finder hinanden slår de sig ned i en lysning. Her opføres en slags parringsdans. Hannen og hunnen kredser om hinanden samtidig med, at halerne er rejste og er helt udspilede. Det får de hvide fjerspidser til at danne en nærmest lysende halvcirkel som kan ses selv i en halvmørk skovbund. Både hannen og hunnen kan parre sig med flere partnere.
Skovsneppens yderste, lille håndsvingsfjer, også kaldet penselfjer, er meget populær hos jægerne, ja nærmest et trofæ. Endvidere er der i jægerkredse en tradition for, at den første sneppe man skyder skal kysses bagi.
Fra gammel tid har man i Jylland kaldt skovsneppen for biæder. Det kommer sig af, at fuglen om foråret godt kan finde på at fange bier nær bikuberne.
Læs også: møde med troldfuglen.
Fakta om skovsneppen:
- Den kan godt minde lidt om en dobbeltbekkasin som dog er betydelig mindre.
- Nataktiv dog med undtagelse i ynglesæsonen. Her finder den føde om dagen og hviler om natten.
- Den er 33-35 cm lang, hvor næbbet udgør 7-8 cm. Hunnen har det længste næb. Vingefang på 55-65 cm.
MR/
Kilde: Wikipedia, dof.dk.
