Hvem spytter i græsset?
Når man i sommerhalvåret går en tur i skoven eller på engen, ses nede i græsset ofte store, hvide “spytklatter”, der hænger på blade og stængler. Ret ulækkert ved første øjekast, men hvem står egentlig bag disse klatter?
Gøgespyt
Svaret er skumcikaden – eller rettere skumcikadens larve (nymfe). En lille, lysegrøn fyr på kun 5-6 mm. Cikadenymfen producerer “spyttet” ved at afgive en væske, der blæses fuld af luftbobler gennem nymfens bagerste åndehuller. Fænomenet kaldes populært for “gøgespyt” (snydespyt). Skummet beskytter nymfen mod udtørring og fjender. Skumcikaderne synger ikke ligesom de sydlandske sangcikader.