Skovmåren – en natjæger med stort menukort.
Skovmåren (Martes martes) hører blandt de mere sjældne pattedyr i Danmark, selvom den er udbredt over det meste af landet med undtagelse af Bornholm. Da skovmåren primært er aktiv om natten er det de færreste som har set den.
Skovmårens minder med sine cirka 50 cm om størrelsen på en huskat, dog betydelig mere slank af bygning. Dertil kommer halen på 20-25 cm. Hunnen er mindre end hannen.
Skovmåren lever primært i større, uforstyrrede blandingsskove (både løvtræer og nåletræer) – og gerne, hvor der er gamle, hule træer, der kan anvendes til skjul og redebygning. Skovmåren kan dog godt træffes i det åbne land ved læhegn eller lignende, men det er oftest yngre individer eller store unger som har forladt deres mors territorium.
Til trods for dens store tilknytning til skovene har en finsk undersøgelse vist, at skovmåren opholder sig på jorden i op til 99 % af den tiden, hvis man ikke tager den tid med hvor den sover.
Adræt og dygtig klatrer i trækronerne.
Skovmåren er et rovdyr og har stor variation når det kommer til valg af føde. Den har måske nok nogle livretter, men som udgangspunkt tager den hvad der kommer. Og den er ikke kræsen! Skovmåren er både adræt samt en god klatrer og fanger da også sin føde både på jorden og i træerne, men næsten altid om natten.
Smågnavere, egern og fugle fra spurve til hønsefugle er ofte på menuen, men afhængig af årstiden bliver menukortet udvidet med fugleunger, æg, padder, snegle, insekter, bær samt ådsler.
Man kan også møde skovmåren, hvis man holder høns, men det er sjældent, da den er meget sky og helst undgår menneskelig bebyggelse. Hvis det sker er det oftest yngre individer som endnu mangler en del erfaring i at jage samt individer, der lever i mindre gode områder set med en mårs øjne, da de bedste områder oftest er optaget af ældre dyr.
Sommer og efterår er der som regel nok føde og her gemmer skovmåren små forråd rundt omkring indenfor sit territorium.
Skovmåren lever det meste af livet alene.
Hunner og hanner er oftest kun sammen i parringstiden og da hunnen kun er i brunst i 2-3 dage lever de mest alene. Begge køn forsvarer deres territorium mod andre af samme køn og da hannen har større territorium end hunnen kan han godt have flere hunner inden for hans område.
Parringen sker i juni-august. Udviklingen af fostrene starter først i februar/marts når det bliver varmere i vejret. Det kaldes forsinket drægtighed. Skovmåren er drægtig i en lille måneds tid og i april-maj fødes normalt 3-5 unger. Der er dog fundet eksempler på op til 8 unger i et kuld. Efter 3-4 måneder kan underne klare sig selv og er helt uafhængige, men nogle unger forlader først deres mor året efter i februar/marts når moderen gør klar til det næste kuld unger.
Hunnen er kønsmoden når den er et år men føder normalt først unger fra den er 3 år.
Forskellen på husmår og skovmår.
I Danmark lever der både skovmår og husmår. Det kan være svært at se forskel på de to arter, men der er dog nogle karakteristiske kendetegn, der adskiller dem. Skovmårens ører er større og mere trekantede end husmårens. Skovmårens brystparti er gulligt og udelt modsat husmårens som er delt i to og mere lyst og hvidt. Begge arter har mørkebrun pels, men underulden er brunlig hos skovmåren, hvor husmårens er lys eller hvidgrå. Skovmåren poter er desuden mere tæt behåret også på undersiden end hos husmåren.
I felten kan det dog være svært at se skelne skovmåren fra husmåren. Det angives ofte at skovmåren er mere sky og helst undgår bebyggelser og åbne landskaber, men undersøgelser i Sverige tyder på noget andet. Her har man ikke husmår, men kun skovmåren og den er også at finde tæt på bebyggelser. Så måske er det husmåren som nogle steder her i landet fortrænger skovmåren?
Fakta om skovmåren:
- Skovmåren kom til Danmark for 8-9000 år siden.
- Skovmåren har modsat husmåren været totalfredet siden 1934.
- Den er optræder på Danmarks ”rødliste” over truede dyr, som sjælden.
- Skovmåren går ikke i hi om vinteren.
- En skovmårs territorium er cirka 4 km2.
- En skovmår bider fjerene af sine ofre i modsætning til rovfuglene som trækker dem ud.
- Skovmåren kan blive op til 8-9 år gammel.
- Stor hornugle – og til dels ulv og ræv, er skovmårens eneste naturlig fjende i Danmark.
- Der findes 8 arter af mårdyr i Danmark (Skovmår, Husmår, Ilder, Vildmink, Lækat, Brud, Grævling og Odder)
MR/
Kilde: Danmarks Pattedyr af Bent Muus, Gyldendal, dn.dk, naturstyrelsen.dk, pattedyrforening.dk
 hører blandt de mere sjældne pattedyr i Danmark, selvom den er udbredt over det meste af landet med undtagelse af Bornholm.){kind=link}