Når man vandrer over klitheden ved den jyske vestkyst kan man dårligt undgå at bemærke de små tunneller af tæt edderkoppesilke ved jordoverfladen. Det er Labyrintedderkoppen, der her har opstillet sin lurefælde.
Nede i det mørke hul lurer en dødbringende fare, hvis man er et lille, uforvarende insekt, der kommer for tæt på fælden.
Denne morgen er labyrintedderkoppernes (Agelena labyrinthica) mange fælder særligt synlige da tunge dugdråber fortætter den sølvfarvede edderkoppesilke. En morgendoven guldflue lander uforsigtigt blandt dugperlerne – og opdager for sent sit korte livs største fejltagelse. Nærmest med lynets hastighed angriber edderkoppen fra tunnelens mørke indre.
Allerede inden fluen havde sat sig til rette var labyrintedderkoppen alarmeret. Ved hjælp af følsomme hår på labyrintedderkoppens ben kan den mærke vibrationer i luften fra byttedyr. I løbet af milisekunder har edderkoppen afgivet sit dødbringende bid (hvis man er en flue) og trukket byttet ned i den mørke tunnel.
Det næste spind jeg passerer prøver jeg at pirre let med et græsstrå. Først sker der intet, men så pludselig dukker edderkoppen frem. Den registrerer dog ret hurtigt at der er ugler i mosen og trækker sig fluks tilbage til udgangspunktet – sikkert irriteret over at blive snydt for morgenmad af en tilfældig vandringsmand på heden.
Labyrintedderkoppen er især udbredt langt den jyske vestkyst, Skagens Odde og omkring Storebælt.
/NL
