Kronhjorten (Cervus elaphus) – Danmarks største, landlevende pattedyr.
Fra sidst i august til primo oktober er det sæson for hjortebrøl.
Betegnelsen “kronhjort” menes enten at stamme fra at denne hjorteart som jagtobjekt tidligere var forbeholdt kongen d.v.s. kronen. En anden mere udbredt forklaring lyder, at kronhjortens gevir hos de ældre hjorte danner en krone forenden af hver stang.
Hør kronhjorten brøle
Kronvildtets brunsttid begynder markant tidligere end for blot 25 år siden
For blot 25 år siden begyndte kronvildtets brunstsæson i oktober, men i løbet af de seneste årtier er sæsonen fremskudt til tidligere på året. Brunstsæsonen starter nu allerede i august. Det er uvist hvorfor hjortene brøler tidligere – og om det har relation til klimaforandringerne, men flere steder høres de første hjorte brøle allerede i begyndelsen af august. Generelt er højsæsonen for krondyrenes brunst dog i løbet af september.
I naturreservatet Vejlerne – mellem Thy og Hanherred, blev de første brølende kronhjorte i 2024 noteret allerede 6. august.
I brunstsæsonen begynder hinder (hun-dyr) og hjorte at søge sammen efter at have levet hver for sig siden sidste efterår. Hjorten afsætter stærke duftstoffer på sig selv ved bl.a. at søle i mudderhuller, hvori hjorten urinerer. Kronhjorten danner ikke territorier ligesom råbukken, men forsøger at tilkæmpe sig et harem af hinder som hjorten følger. De stærke hjorte, der formår at etablere et harem betegnes pladshjorte.
I morgen- og nattetimerne høres hjortenes dybe brøl for at markere deres plads. Dukker der en jævnbyrdig, udfordrende hjort op fører det ofte til kamp indtil den svageste fortrækker. Inden det kommer så vidt tager hjortene bestik af hinanden og udfører nogle macho-seancer, hvor der skrabes med geviret og brøles.
Hjortene måler ofte hinanden ved at løbe i parallelle baner med siden til modstanderen og med geviret drejet i retning af denne, men uden at have fysisk kontakt.
Brunsttiden er hård ved hjorten, der dårligt æder i perioden. Når brunsttiden er slut i oktober kan hjorten have tabt over 20% af sin vægt.
I Københavnsområdet er Jægersborg Dyrehave berømt for sine hjorte og hjortebrøl i efteråret. I Jylland kan hjortenes brøl i den frie natur opleves i mange vest- og nordvestjyske plantager. Grærup Langsø ved Oksbøl og Hanstholm Vildtreservat samt Hjardemål Plantage i Thy er nogle af de mest kendte lokaliteter.
Udseende
Kronvildtet har en kraftig krop, der virker ret kompakt i forhold til de slanke ben. Hovedet er mere aflangt end hos de øvrige danske hjortearter. Hjortens pels er smuk rødbrun om sommeren og gråbrun om vinteren. Krondyrets spejl (det lyse område omkring halen) er gult og ikke hvidt som det ses hos rådyr og dådyr.
Kun hannerne bærer gevir, hvilket gælder for alle de danske hjortearter. Geviret fornyes hvert år. Sidst på vinteren og hen på foråret tabes det gamle gevir, hvorefter et nyt vokser frem. De ældste hjorte taber geviret tidligst og har et nyt udvokset gevir igen hen på højsommeren.
I Vestjylland er der skudt store hjorte med en vægt på helt op til 230 kg, hvilket svarer til ca. 10 voksne rådyr. Normalt når udvoksede hjorte kun en vægt på omkring 150 kg og hinderne (hundyret) en vægt på op til 90 kg.
Kronhjortens levevis
Kronvildtet har levet i Danmarks siden sidste istids ophør, hvor dyrene indvandrede for omkring 10.000 år siden. Det jyske kronvildt tilhører hovedsageligt den oprindelige gamle stamme selvom undslupne farmdyr af og til blander sig med den vilde bestand. Normalt er dyrene nataktive, men i større natur- og skovområder, hvor dyrene har fred, ses de også aktive i dagtimerne.
Kronvildtet er flokdyr og lever normalt sammen i større eller mindre flokke – også betegnet rudler. Udenfor brunsttiden (yngletiden) lever hjorte og hinder hver for sig selvom unge hjortekalve gerne følger hindrudlen til 2-års alderen. Hindrudlen ledes af en førerhind, der er en ældre erfaren hind.
Om sommeren består føden især af græs og urter. Om vinteren ædes gerne nye skud af nåletræer og lyng. Dyrene kan også skrælle bark af træerne eller kaste sig over landbrugsafgrøder, hvilket kan betyde alvorlige skader for skov- og landbruget.
Kronvildtet holder ofte til i skove og plantager, men trækker også gerne ud på åbne arealer som heder og enge. Dyrene flytter sig gerne over døgnet, hvor de i dagtimerne skjuler sig i bevoksninger, men i skumring og nattetimerne vandrer ud på åbne arealer for at søge føde.
Selvom det forekommer, så er det undtagelsen at kronvildtet søger ind i naturområder, der græsses af husdyr og samgræsser med kvæg og heste, på trods af, at de uden problemer kan forcere et almindeligt kreatur- eller hestehegn.
Kronvildtet svømmer godt – og kan uden problemer krydse søer og åer. Kronvildtet holder også gerne til i større vådområder f.eks. tætte tagrørsbevoksninger, hvor der er fred.
Lydoptagelse: Joan Barnett, Freesound.org. Featured foto: © Honourableandbold | Dreamstime.com
