Rådyr (Capreolus capreolus)

Lignende artikler

Rådyret er Danmarks mindste hjorteart.


Udseende
Rådyret er en lille harmonisk og elegant hjort og efter manges mening den kønneste af de danske hjortearter. Dyrets sommerpels er smuk rødbrun, halepartiet også kaldet spejlet er hvidgult. Om vinteren er pelsen gråbrun og spejlet hvidt. Højden mellem 60-80 cm og vægten svinger i Danmark normalt mellem 20-28 kg for voksne dyr.

Rå og buk – hun og han
Hun-rådyret kaldes for en rå og hannen for en buk. En rå, der har født lam kaldes for en gammel-rå. En rå, der endnu ikke har født lam kaldes for en smalrå. Bukken (hannen) bærer et gevir, der ved rådyret kaldes for opsatsen. Opsatsen tabes hvert år omkring november og et nyt begynder at vokse frem. I vinterhalvåret er opsatsen dækket af et loddent hudlag, der kaldes for bast. I “jægersprog” navngives en buk efter antal takker på dens opsats, henholdvis spidsbuk, gaffelbuk og seksender.

Levevis
Rådyret er især aktivt tidlig morgen og om aftenen fra solnedgang. Som oftest er den ret sky og forsvinder hurtigt når der kommer mennesker. Synet er ikke særligt godt, men fanger let bevægelser. Til gengæld er lugtesansen og hørelsen meget veludviklet.
Rådyret lever af græs, urter og blade. Nogle steder også lyng – og især om vinteren æder det gerne knopper fra træerne. På dette tidspunkt kan rådyret gøre stor skade i skoven i områder med små, nyplantede træer.
Skræmmes rådyret flygter det med halepartiet vidt udspredt. Det hvide spejl signalerer tydeligt til andre rådyr og er let af følge i en samlet flugt. Dyrene er meget adrætte og springer over forhindringer på op til 2 meter. Et skræmt rådyr kan udstøde en dyb, hæs gøen.

I vinterhalvåret kan rådyrene ses gå sammen i større grupper, også kaldet spring. Først når foråret sætter ind bliver rådyrene igen territoriehævdende og dyrene spredes. Bukken begynder i foråret at feje sin opsats mod træer og buske for at fjerne bastlaget. På dette tidspunkt kan man finde træer og buske, der er skrællet for bark som følge af fejningen. Råbukken forsætter med at feje hele sommeren for at markere sit territorium.

Fotoet til venstre viser en råbuk med opsatsen i bast. For at få basten af om foråret fejer bukken på træer og buske (midt). Til højre en rå med sine 2 lam.
Fotoet til venstre viser en råbuk med opsatsen i bast. For at få basten af om foråret fejer bukken på træer og buske (midt). Bukken fejer også for at markere sit territorium. Til højre en rå med sine 2 lam.

Rålam
Rådyrenes brunsttid er i august, hvor de parrer sig. Rådyret har forlænget drægtighed, hvilket vil sige, at det befrugtede æg først begynder at udvikle sig midt på vinteren.
De normalt 1-2 lam fødes i maj eller starten af juni. Lammene er godt kamufleret med hvide pletter, der ligner solens lyspletter i skovbunden. I den første tid, hvor lammet er for lille til at kunne flygte med råen, gemmer lammet sig i stedet ved at trykke sig ned i vegetationen og ligge helt stille.
Rålammet udskiller næsten ingen lugt så ræven har svært ved at få færten af det. I denne tid er lammet overladt til sig selv en meget stor del af døgnet . Af samme grund tror nogle fejlagtigt, at det er forladt da de ikke ser at moderen besøger lammet nogle få timer i døgnet.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close