I det tidlige efterår strømmer naturinteresserede ud i landskabet for at opleve krondyrenes brunst og for om muligt at få et glimt af en af de brølende, fuldvoksne hjorte, som med fuldt udviklet gevir og manke samler sig et harem af hinder omkring sig. Lige så ivrige efter at komme ind på livet af en stor hjort, er de mange jægere som ejer eller lejer krondyrjagt. Begge interesser har imidlertid et problem, påpeger en ny rapport fra DCE – Danmarks Center for Natur og Miljø. Det er kun få, gamle hjorte. De bliver simpelthen skudt inden de bliver store.
I følge seniorforsker Peter Sunde er krondyret mere talrigt end nogensinde, men der er meget langt imellem de gamle, flotte fuldvoksne hjorte. I stedet myldrer det med små og mellemstore hjorte med tynde kroppe og små spinkle gevirer.
“Det er kun få, gamle hjorte. De bliver simpelthen skudt inden de bliver store.”
“Fra naturens side er disse 2-5-årige ”mellemhjorte” som teenagefløse at regne. Først i 8-10-års alderen har en kronhjort nået sin fulde kampvægt og ditto gevir og kan melde sig som en seriøs bejler til hindernes gunst. Problemet er bare, at næsten ingen hjorte når denne alder i de danske skove.”, siger Peter Sunde.
Årsagen er ifølge Peter Sunde simpel: krondyr færdes over så store områder, at det enkelte dyr i et dansk ”normallandskab” vil krydse snesevis, måske hundredevis af ejendomme, som hver især har retten til og muligheden for at nedlægge det. Jagten på krondyr er derfor ikke bare ukoordineret, men også en form for konkurrence om, hvem der først får chancen til at nedlægge det attraktive trofæ. Krondyrjægere får derved alt for lidt ud af de danske krondyrbestande i form af store trofæer, fordi langt de fleste hjorte nedlægges længe før de når at udvikle fuld krops- og gevirstørrelse.
Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
