Det er nu at der skal samles vinterforråd for dyr og mennesker.
Af Marianne Riis, VisitNature.
Det er blevet efterår og vi går en ny, spændende årstid i møde.
Jeg har altid syntes, at efteråret er helt specielt. På den ene side er det lidt trist, at sommeren er slut og på den anden side har efteråret så meget at byde på med smukke farver og spændende oplevelser – og så er det nu at vinterforrådet skal samles for både mennesker og dyr. Vi har blandt andet en del æbletræer som lige nu nærmest kalder på, at få æblerne fjernet fra grenene og hvad er bedre end nybagt æbletærte eller gammeldags æblekage? Her i huset er begge i hvert fald sikre vindere.
Det bliver også gerne til en gang god hyldebærsaft og måske en omgang hybenmarmelade eller slåenbær til den hjemmelavede julesnaps inden jeg er klar til vinteren. Svampene er et helt kapitel for sig selv.
Strategi for vinteren.
Fuglene kan trække væk til sydligere himmelstrøg, men pattedyrene er tvunget til at blive i den danske vinter og må brugen en anden taktik. Nogle dyr som pindsvin og flagermus går i dvale og sover sig fra den mørke tid, imens andre dyr samler forråd og laver maddepoter. En af de travle, flittige er egernet.
Annonce:
Mad fra naturen? Lær af denne bog: Naturens spisekammer
Egernet gemmer maddepoter.
Egern lever især af nødder, koglefrø, olden, insekter og til tider kan de endda finde på at tage fugleæg og -unger. Her om efteråret samler og gemmer egernet blandt andet kogler, nødder og agern i depoter, der graves ned eller gemmes i revner og sprækker.
Mus, mad og musebøge.
Et andet dyr, der bruger lidt den samme taktik er musen. Hvor egernet gemmer sit vinterforråd i revner og små huller, gemmer musen det i huler. Her kan den så hente af forrådet i løbet af vinteren. Flere steder i landet ses flotte, store musebøge. Det er simpelthen en samling af bøgetræer, der er vokset frem ad et depot af bog (bøgefrø) samlet af mus. Måske har musen glemt sit forråd, måske er den blevet fanget af en ugle? Maddepotet er så begyndt at spire og mange år senere ses et træ med mange stammer, der synes at vokse op ad jorden fra samme plet. Et resultat af en lille, travl mus en efterårsdag.
Skovskaden spreder skoven
Skovskaden (Garrulus glandarius) er en af de fugle, der samler forråd. Skovskaden er udbredt i stort set alle danske skove, det meste af Europa, 
Nordafrika samt Øst- og Sydøstasien. Den er rødbrun på ryggen og brystet samt sort, grå og hvid på hale og svingfjer. Derudover har den nogle fantastiske smukke blå vingefjer som skinner. Skovskaden foretrækker bog, agern og hasselnødder. Den ynder dog også at spise insekter og andre smådyr og så går den heller ikke af vejen for at stjæle æg og unger fra fuglereder. Det gælder også hvis det er fra andre skovskader.
Når Skovskaden samler ind til sit vinterforråd, gemmer den det på mange forskellige steder. Det kan være under lidt mos eller græs eller i huller. Skovskaden kan have mange depoter og man mener, at den kan huske flere hundrede gemmesteder. Det mest fantastiske er, at fuglen evner at genfinde depoterne selv om landskabet er dækket af sne! Forrådet bruges vinteren igennem frem til det efterfølgende forårs ynglesæson, hvor hannen fodrer hunnen på reden. De depoter, der ikke tømmes, spirer det efterfølgende forår og på den måde bidrager skovskaden til at så og sprede især egetræer og bøgetræer i det danske landskab.
Hvor må jeg samle bær og svampe m.m.?
I de offentlige skove (kommunale skove og statsskove) må du gerne gå uden for veje og stier og du må normalt færdes døgnet rundt. Det er tilladt at samle bær, svampe, mos, kogler m.m. til eget forbrug (ikke videresalg). Du må endda klippe en gren af løvtræer, der er højere end 10 meter. I private skove må du kun færdes på veje og stier og kun fra solopgang til solnedgang. Det er her kun tilladt at samle de bær og svampe, der kan nås fra veje og stier.
I private skove er det desuden ikke tilladt at klippe grene af træer – uanset størrelse, medmindre man har fået lov af ejeren.
Kilder: Naturstyrelsen.dk
Se også Smag på naturen.
