Når bladene falder af træerne og frost og sne lægger sig over landet, så ligger hugormen under jorden og venter på foråret.
Hen på efteråret søger hugormen hen til et egnet vinterkvarter, hvor den kan overvintre tørt og frostfrit under jorden frem til næste forår. Slangens vinterkvarter kan være 1-2 km væk i forhold til hvor den opholder sig om sommeren. På lune oktoberdage kan enkelte hugorme stadig være fremme, men de fleste har nu fundet sig et egnet sted til vinterdvalen.
Slangerne sover gerne mange sammen.
Hugormen bruger gerne det samme overvintringssted år efter år og slangerne ligger gerne mange sammen. Som regel søger slangerne ned i hulrum i jorden f.eks. musegange eller lignende. Sydvendte, kratbevoksede skråninger er at foretrække.
I Danmarks kendes et eksempel på et overvintringssted med 130 slanger samme sted. I Finland er der på én overvintringsplads fundet 800 hugorme samme sted.
Slangerne tager ikke føde til sig hele vinteren, så mus og andre smågnavere der krydser de sovende giftslanger, har intet at frygte.
Sover med åbne øjne
Hugormen har ikke bevægelige øjenlåg og kan ikke lukke øjenlågene ned som hos sovende pattedyr. Egentlig har slangen altid lukkede øjne, men øjenlågene er blot gennemsigtige som glas.
For at undgå frosten overvintrer hugormen typisk mellem en ½ meter og 1½ meter under jorden. Slangen kan tåle kortvarig frost. I Finland har man kendskab til en hugorm, der overvintrede kun 10 cm under en græstue og alligevel overlevede den finske vinter.
Til foråret vågner hugormene op igen. Hannerne dukker først frem, hvor de første ses i marts. Hunnerne kommer gerne en måned senere i løbet af april.
/NL
Kilder: Nordens padder og krybdyr, Kåre Fog, Adam Schmedes, Dorte Rosenørn de Lasson.
