Ud i det fri – med bue og pil

NaturGuide.dk har kigget på en af de gamle udeklassikere. At skyde med bue og pil!

Bueskydning
Bueskydning er både leg, koncentration og fysisk og mental træning.

At skyde med bue og pil har næsten altid været populært hos børn (der bliver præsenteret for muligheden) – ikke mindst set i lyset af buens historie og medvirken i filmklassikere som Robin Hood.

Af naturvejleder Niels Lisborg. Artiklen er sponsoreret, men uafhængigt testet og vurderet af NaturGuide.dk.
En undersøgelse foretaget af TNS Gallup viste for et par år siden at børn i dag tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen, som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn.
Computerspil, tablets og smartphones trækker os indenfor. Hvad er der blevet af de udendørs lege?

Da jeg selv var knægt lavede min far en flitsbue til mig af en hasselkæp og belærte mig at den egentlig burde være lavet af ask, men da vi ikke havde tilgængelige asketræer måtte det blive ved hassel – hvilket såmænd var udemærket. Ordet “flitsbue” stammer fra det tyske flitzboge, der går tilbage til ca. 1500-tallet. “Flitz” betyder pil, altså en pilebue.

Buen stammer helt tilbage fra oldtiden. Den er stadig udbredt både til jagt og sport over hele verden. I dag findes buen i mange forskellige udgaver.

Barnett Quicksilver™ recurve bow.

Den amerikanske Quicksilver™ bue fås for kr. 649,- og efter et par prøveskud kan vi konstatere at der er smæk for skillingen.

Ikke alle har af gode grunde muligheden for at snitte sig en hasselkæp, men også her verden flyttet sig. Nu kan man købe gode buer til børn og voksne – leveret til døren via internettet.
En af disse, i den prisvenlige ende, har vi fået lov at teste. Den amerikanske Quicksilver™ recurve bow, der blev leveret med pakkepost ved hoveddøren fra danske Juniorgrej.dk.
Prisen for denne 15-punds glasfiberbue er pt kr. 649,- Der medfølger to pile i prisen.

Potent børne- og familiebue, der kan bruges med både højre og venstre hånd.

På trods af producentens betegnelse “recurve” er Quicksilver nøgternt set vel en mellemting mellem den klassiske langbue (Robin Hood-buen) og den olympiske recurvebue med justerbart sigte. Det gør den bestemt ikke ringere som børne-begynderbue i den bedre ende.
Buens greb kan bruges uanset om man er højrehåndet eller venstrehåndet. Det er smart! Sigtet kan tilpasses begge skyttetyper.

“…jeg må erkende at jeg blev ret bidt af suset fra den fjerklædte pil, der farer mod sit mål.”

Buen er svær at trække for 5-6 årige. Aldersgruppen 7- 10 år synes mere passende, men med koncentration og viljestyrke blev pilen alligevel sendt i skiven.

Amerikanske Barnett angiver buen til børn fra 5-8 år. Juniorgrej.dk skriver fra ca. 6 år, men der er altså også potentiale for en dreng i 40'erne skal jeg hilse at sige – og jeg må erkende at jeg blev ret bidt af suset fra den fjerklædte pil, der farer mod sit mål. I dette tilfælde en papkasse fyldt med gamle aviser.
Jeg synes faktisk at buen er ret kraftfuld af en børnebue at være. Jeg vil tro at de færreste 6-årige evner at trække buen fuldt ud – og måske godt det samme for buen sender let pilen 150 meter ud i verdensrummet, så det er virkelig leg, der kræver omtanke!

Men mindre kan gøre det. Min egen søn på 5½ år formåede efter lidt introduktion at ramme målskiven på ca. 12 meters afstand, så pilen blev siddende. Og det gør buen til en rigtig familiebue med et bredt spænd i min optik. Børn på 10 og 12 år har masser af potentiale i denne bue – måske ikke på højere sportsplan, men som koncentreret leg og fritidsbeskæftigelse er der masser af kraft i Quicksilver-buen.

I bueskytterkredse siger en tommelfingerregel at børn i alderen 8 – 11 år starter med en 14-16 pund-bue. Her passer Barnett Quicksilver-buen fint ind med sine 15 punds træk.

Kræver god plads – og respekt for sikkerhed.

Der medfølger to pile som standard, men flere pile kan tilkøbes, hvilket kan anbefales.

Og lad det være sagt med det samme. Quicksilver kræver plads! Buen er så potent – selv i børnehænder, at sikkerheden skal tages meget alvorligt. Naboens ligusterhæk holder ikke pilen tilbage!
Der medfølger to pile ved køb af buen. Pilene er egnet til skydning på skive, en halmballe eller lignende. Under testen evnede jeg selv utilsigtet at ramme en sten, da pilen borede sig ned i jorden, hvilken gav et synligt tryk til den i forvejen butte spids.

Sigte, pileholder og fingerbeskytter.

Pilen holdes på plads af en pileholder. Buen har desuden justerbart sigte, men under testen brugte vi instinktiv skydning, hvilket fungerede fint.

Buen er udstyret med en pileholder, der får pilen til at hvile roligt indtil skuddet afgives. En milesten i forhold til min barndoms flitsbue. Buestrengen har desuden en behagelig fingerbeskytter, der gør det meget lettere at trække buen med 3 fingre – og koncentrere sig om målet inden pilen slippes.
Buens sigtemiddel er justerbart ved hjælp af en skrue, der løsnes. Både sønnike og jeg benyttedes os dog af instinktiv skydning – fremfor sigtemidlet, sådan som det ofte er tilfældet ved langbuer. Og med stigende succes efter lidt øvelse.

Mange timers skydning, træning og underholdning i vente.

Med Barnett Quicksilver-buen har vi i vores familie fået en ny udendørs aktivitet. Også min hustru har nu sendt pile mod målskiven. At spænde en bue og lade pilen suse mod sit mål er lidt som at træde i vores gamle forfædre fodspor. Buen i sin simple form er et urgammelt våben, der også blev brugt af vikingerne. Det er spændende og underholdende – og der er næppe tvivl om at farmand og drengene har mange timers bueskydning i vente…
Med Barnett Quicksilver-buen får man rigtig meget for pengene. Buen inkl. 2 pile, kan erhverves for 649 kr. hos juniorgrej.dk, der i øvrigt har flere andre, spændende buer i netbutikken.


NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for henvisning og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder