Fasanen blev hentet til Danmark fra Asien for mere end 450 år side som pryd- og spisefugl for de adelige. De første fasaner blev givet til Kong Frederik II som betaling for at få lov til at indfange danske falke (trænede falke var dengang populære til brug for jagt). Adelen forsøgte at opdrætte fuglene til udsætning i den danske natur som jagtobjekter, men først da prydfasanerne i 1870 blev suppleret af den kinesiske ringfasan, lykkedes det for alvor at lave udsætninger af fasaner, der kunne overleve det danske klima. I dag er fasanen forvildet i den danske natur med en anslået bestand på ca. 300.000 fasaner – og betragtes af de fleste som pæredansk.
En fasankok kan have et helt harem af høner. Fasanerne danner ikke faste par og kokkens harem er dog ikke mere fast end hønerne af og til vandrer over til nabo-kokkens territorium. Hønerne laver deres rede på jorden og begynder normalt at lægge æg i april. Hønerne er alene om at passe kyllingerne.
Fasanen har tilpasset sig det danske klima. Om vinteren lever den af frø og plantedele. Om sommeren spiser den også gerne insekter.Fasanhønen er godt kamufleret.
Fasanhøne, der løber i sne. Hønens fjerdragt falder i sommertiden godt i med omgivelserne. Det er ganske praktisk at være godt kamufleret når man skal ruge på jorden. Hønen er i øvrigt alene om at ruge og senere passe kyllingerne.Fasankokkens røde hoved ser ud til at bestå af en slags særlige, små røde fjer. I virkeligheden er det en slags nøgen hud af samme slags som hønsegårdens hanes hanekam.
