Egernet (Sciurus vulgaris) blev tilbage i 2004 uofficelt kåret som Danmarks nationaldyr af læserne på SøndagsAvisen. Og det er da heller ikke uden grund, da det lille dyr med den buskede hale er meget populært.
Udseende.
Egernet måler 19-24 cm. og dertil kommer halens længde på 14-24 cm. Den varierer i farven fra gullig til rød og brun til sort. Den vejer 260-435 g. Om vinteren har ørespidserne lange hårduske.
Udbredelse.
Egernet er i dag udbredt i det meste af Europa dog med undtagelse af visse øer. Det findes også i Rusland, Sibirien og helt over til Stillehavet.
I Danmark var egernet oprindeligt kun at finde i Østjylland, på Fyn og i Vestsjælland, men efterhånden har de bredt sig til hele landet.
Der er også udsat en del dyr gennem tiden fra blandt andet Sverige og Tyskland.
Røde og sorte egern.
Den oprindelige opdeling gør, at de fleste af de egern man i dag ser på Fyn eksempelvis er sorte, de jyske er mere rød/brune og de sjællandske er mest røde. De har dog alle lys bug. De danske egern stammer fra underarten Sciurus vulgaris fuscoater som blandt andet også findes i Tyskland. Den eneste undtagelse er de bornholmske egern som hører under den skandinaviske underart Sciurus vulgaris vulgaris.
Egernet ynder at holde til i nåleskove, men er også at finde i løvskove, haver og parker. Egernet er aktivt om dagen og opholder sig det meste af tiden i træerne.
Egernets fjender.
Egernet er en sand akrobat i trætoppene og kan foretage spring på 3-4 meter og kun få naturlige fjender jager egern. Før i tiden var den et mål for jægere, men blev fredet 1990.
En af de få som dog kan udmanøvrere det lille dyr er skovmåren. Den kan følge med i trætoppene og kan også finde på, at komme forbi reden om natten. Hvis egernet opholder sig på jorden kan den også være udsat for ræve og katte og enkelte rovfugle som duehøgen ynder også at jage den.
Dygtig svømmer.
Hvad mange ikke ved er, at egernet faktisk er en udmærket svømmer.
Føde.
Egern lever især af nødder, koglefrø, olden og insekter. Men også svampe, frugt og bær kan stå på menuen og til tider kan de endda tage fugleæg og unger.
Laver vinterforråd.
Om efteråret samler egernet et vinterforråd som hovedsageligt består af kogler, nødder og agern. Det gemmes i revner og sprækker eller graves ned. Når vinteren kommer forsøger de at snuse sig frem til gemmestederne.
Bygger rede og føder unger oppe i et træ.
Da egernet tilbringer det meste af sin tid i træerne, er det også her hvor de laver reden til deres unger. Den består af grene og kviste med græs og mos indvendigt. De fleste hunner får unger 2 gange om året. Et gennemsnitligt kuld består af 3-4 unger. Moderen passer ungerne til de er cirka 8 uger gamle.
Kilder: Naturstyrelsen, Wikipedia, dn.dk.
