Ugens art: DET SORTE EGERN

Lignende artikler

Er det sorte egern Danmarks oprindelige egern?

Tidligere kåret som uofficiel nationaldyr

Af Marianne Riis.

Egernet er et af de dyr der har en høj nuttethedsfaktor. Faktisk er det så populært, at det i 2004 blev kåret som Danmarks uofficielle nationaldyr. Det er måske lidt fjollet, at lave en artikel kun om det sorte egern, for faktisk stammer alle de danske egern fra den samme underart Sciurus vulgaris fuscoater. Den eneste undtagelse er de egern som lever på Bornholm. De bornholmske egern er lidt mindre end dem i resten af landet og tilhører underarten Sciurus vulgaris vulgaris. Sidsnævnte er fra den skandinaviske gren, hvor i mod dem der lever i resten af landet er beslægtet med de egern, der også forekommer syd for den danske grænse.

Sort egern. Engang det mest udbredte egern i Danmark. Foto: Dmitry Maslov/Dreamstime.com.

Den røde farve dominerer over sort

Det sorte egern indvandrede for ca. 11.000 år siden til det landområde, der betegner det nuværende Danmark – og var altså det egern som stenaldermennesket, jernalderbonden og siden vikingerne mødte i skovene. I dag ses det sorte egern især på Sydfyn og i områder på Langeland, mens det røde egern er det mest udbredte i Jylland og på Sjælland – selvom der også her endnu kan opleves områder med sorte eller mørkebrune egern. I dag findes det lille pattedyr altså i flere farvevarianter fra rødlig til brun og over i det sorte. Da både de sorte og de røde egern tilhører samme art kan de sagtens parre sig og få unger sammen. Derved kan der opstå endnu flere farvevarianter. Den røde pels har dog stærkere gen-dominans end den sorte så når et sort og et rødt egern finder sammen, så vil den røde farve over tid – ofte efter nogle generationer – være den dominerende og den sorte farve forsvinder. I begyndelsen af 1900-tallet blev de røde egern indført af mennesker og udsat i naturen flere steder.

Det røde egern er i dag den mest udbredte farvevariant i Danmark. Foto: Menno/Dreamstime.com.

Vidste du, at egernet kan springe op til 3-4 meter imellem trætoppene?

Første kuld unger i det tidlige forår.

I marts er der stadig risiko for nætter med nattefrost – og selv dagtimerne kan overraskes af frost og sne. Det forhindrer dog ikke de små pattedyr i at sikre fremtidige generationer. Et hun-egern får gerne to kuld unger på et år og det første hold unger kommer ofte allerede til verden i marts-april. Næste kuld ser først dagens lys i juli-august. Hunnen er drægtig i omkring 40 dage og da moderen passer ungerne til de er omkring 8 uger gamle, er det først et stykke hen på sommeren, at det sidste kuld bliver født. Hvert kuld består oftest af 3-6 unger. Det er kun hunnen som tager sig af ungerne. Hannen og hunnen er kun sammen i parringstiden. Da egernet lever det meste af tiden i trætoppene, er det også der, at rederne bygges. Som regel har egern flere reder at vælge imellem, bl.a. til at hvile eller skjule sig i, men den største rede bliver brugt til ungerne.

Vidste du, at egernet faktisk er en habil svømmer?

En generalist.

Der er nok ikke mange danskere, der ikke kender egernet. Måske har de ikke set et i naturen, men de fleste har alligevel både hørt om eller set billeder af egern. Hvad de færreste måske er klar over er, at det lille charmerende dyr faktisk er næsten altædende. Det man også betegner generalist.  

Sort egern. Foto: Dmitry Maslov/Dreamstime.com.

Om efteråret samler egernet forråd i form af nødder, frø fra kogler og agern mm. Forrådet graves ned eller gemmes i sprækker og huller. Om vinteren når det bliver koldt forsøger det lille pattedyr at genfinde dens gemmesteder. Men der står meget andet på menuen. I haverne er det ikke usædvanligt, at egernet spiser de fuglekugler, der er hængt ud til havens fugle, men også svampe, insekter, frugt, bær, fugleæg og sågar fugleunger er på egernets menu, hvis muligheden byder sig.

Vidste du, at det latinske navn for egern betyder: Den der sidder i skyggen af sin egen hale”?

Fakta for egern (Sciurus vulgaris):

  • Et egern kan blive op til 7 år gammel.
  • Det måler 18-25 cm uden hale. Halen er ca. 15-25 cm.
  • Egernet bruger sin hale til at holde balancen med når den hopper rundt i trætoppene.
  • Vægten varierer mellem 250 – 450 g.
  • Pelsen varierer i farverne rød, brun og sort samt et mix af de farver. Bugen er dog altid hvid/lys.
  • Egernets naturlige fjender er særligt skovmåren og duehøgen. Tidligere var de også efterstræbt af jægere, men egernet blev fredet i 1990.
  • Egernet holder meget af blandingsskove og nåleskove, men de kan også findes i parker, haver og rene løvskove. Det gælder for det meste af landet dog med undtagelse af få af øerne.

Kilder: Miljøstyrelsen/mst.dk, Naturbasen.dk. dn.dk, Wikipedia, Naturhistoriskmuseum.dk. Fotosidefoto: Dmitry Maslov/Dreamstime.com.

ANNONCE
Annonce

Følg NaturGuide.dk

8,335FansLike
4,758FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce

Annoncer