Dansk bæverbestand er tidoblet

En bæver bryder vandoverfladen og fremkalder en spejling i det rolige vand. Europas største gnaver kan veje ligeså meget som et rådyr.

Bæverne stortrives og føler sig hjemme i den danske natur.
I 1999 blev 18 tyske bævere udsat ved Flynder Å nær Klosterheden i det vestlige Midtjylland efter at være udryddet af danskerne tilbage omkring Vikingetiden.
Formålet med udsætningen var at bæverne via deres aktiviteter skal genskabe en værdifuld dynamik til fordel for en mere artsrig natur.

VIDSTE DU, at bæversafari er et hit? Tusinder af danskere har allerede været på bæver-safariture ved Klosterheden i det midtvestjyske.

De jyske bæverne trives tilsyneladende og de få bævere er blevet til mange – mere end 10-doblet til 185 individer i 2013. Det viser en ny tælling af de jyske bævere som Naturstyrelsen har stået i spidsen for ved hjælp af frivillige bæverobservatører. Bæverne har bredt sig mod syd til Skjern Å og Varde Å-systemet og mod nord til Vedsø ved Viborg.

Bæveren baner vej for andre dyre- og plantearter.
Det er fantastisk at se, hvor godt det går for bæverne. De var udryddet i Danmark, men vi kan nu se, at naturen sagtens kan understøtte en bæverbestand igen, og det skal vi da glædes over. Bæveren er en lille entreprenør, der med sine dæmninger skaber mere våd natur, som indeholder en masse andre dyre- og plantearter. Så det er ikke kun bæveren, som trives. Det gør en række andre arter også“, siger skovrider i Naturstyrelsen, Thomas Borup Svendsen.

Klassiske bæverspor. Til venstre træ fældet af bæver. Foto: Thomas Lindy Nissen. Til højre en dansk bæverdæmning.
Klassiske bæverspor. Til venstre træ fældet af bæver. Foto: Thomas Lindy Nissen. Til højre en dansk bæverdæmning.

Fakta om bæveren:
Bæveren (Castor fiber) er Europas største gnaver, og den voksne bæver har en kropslængde på 95-135 cm. Halen som måler 25-37 cm er flad og bred, og den er kun pelsklædt på haleroden. En voksen bæver vejer mellem 15 og 35 kg. Den kan således veje mere end et rådyr. Bæveren har i Danmark ingen naturlige fjender udover ulven.

Kilde: Naturstyrelsen.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder