Redekasser til skovens og havens fugle. Læs hvordan de bør placeres og hvad du skal være opmærksom på.
Redekasser til mange forskellige beboere.
Der er mange fugle og dyrearter, der gerne benytter redekasser og man kan bl.a. lave kasser til flagermus, pindsvin, humlebier og endda sommerfugle – og så selvfølgelig til fugle i mange afskygninger fra ænder til falke og mejser. Der er mange danske fugle, der gerne vil bo i en redekasse. Alt efter hvilken fugl man vil lokke til, kan det variere på kassens og indgangshullets størrelse. Se mere nederst i artiklen.
Rede- og opholdskasser som erstatninger for hule træer.
Kasserne er en kunstig erstatning for de naturlige ynglesteder som normalt vil være hule træer. Selvom Danmark i dag er mere dækket af skov end vi har været de sidste par hundrede år, er andelen af gammel naturskov meget lille. Og det er netop i skove med gamle, hule løvtræer at de naturlige levesteder findes for de fleste hulrugende fugle.
I de senere år har sortspætten fået fodfæste i Danmark. Denne store spætteart formår at hakke redehuller i de hårdere træarter – selv i frisk bøg. Mange andre dyr- og fuglearter kan derfor rykke ind i kølvandet på sortspættens forladte redehuller. Det giver nyt håb for sjældne fugle som f.eks perleuglen.
Fuglene har glæde af redekasserne – også om vinteren.
Hvornår er det tid til at sætte redekasser op?
Redekasser – også kaldet fuglekasser, kan selvfølgelig bygges og sættes op hele året. De fleste sætter nok kasser op i det tidlige forår, men kasserne kan også med fordel sættes op inden vinteren. Når det er rigtig koldt bruger småfuglene dem nemlig som ly for natten. Fuglene får derved også mulighed for at se kassen an inden ynglesæsonen starter i april/maj. Mange fugle får flere kuld og fuglene kan derfor stadig få glæde af kasserne selvom de først opsættes sidst på foråret.
Annonce:
Køb redekasser her! Fra 99 kr. Flere modeller.
Placering af redekasser
Når man hænger redekasser op er der nogle punkter som er vigtige at tage med i overvejelserne.
• Flyvehullet bør normalt ikke vende mod vest af hensyn til vind og vejr. Om sommeren får vi ofte slagregn fra sydvest.
• Kassen bør hænge således at katte har vanskeligt ved at komme til den.
• Kassen bør ikke hvile på en gren. Det giver fodfæste til katte, skader og ugler.
• Mejsekasser kan med fordel hænges op ved rosenbede og køkkenhave, så tager fuglene havens små skadedyr.
• En sydvendt placering i fuld sol bør undgås, da det kan blive meget varmt i redekassen og fatalt for fugleungerne i den bagende sol.
Mål og dimensioner
Stæren kræver en flyvehul på 5 cm. Kassen bør være mindst 35 cm lang med et indvendigt mål på mindst 10×15 cm. Flyvehullet placeres ca. midt i kassens øverste trediedel. Stæren er ret social og kasserne kan gerne placeres tæt, ja, nærmest i kolonier, uden at de giver voldsomme naboproblemer. Kassen bør være mindst 3 meter oppe i et træ eller på f.eks. en gavl, men gerne højere.
Gråspurven bygger og placerer gerne reden alsidigt. Den finder gerne hulrum oppe under tagskægget. Fra naturens side vil gråspurve gerne bo tæt. Det sociale bofællesskab bidrager sandsynligvis til bedre overlevelse. Bygges en kasse til gråspurve bør flyvehullet være 3,5 cm. Kassen placeres gerne på en gavl eller husmur. Kassens indvendige mål bør være ca. 10×10 cm.
Skovspurven er i de senere år rykket tæt på hus og haver. Den yngler meget gerne i redekasser. Den klarer sig med et redehul lidt mindre en gråspurven. 32 mm er fint. Skovspurven er ret alsidig og kassen kan placeres på en husmur eller et træ i 2- 4 meters højde. Kassens indre mål bør være ca. 10×10 cm.
Musvitten er populær i haven og yngler gerne i hjemmelavede redekasser. Placer gerne kassen på et træ, men en husmur kan ofte også bruges. Kassens størrelse og dimension er meget lig skovspurvens med et redehul på 32 mm. Musvitten er dog ikke så social og tåler dårligt andre musvitter i umiddelbar nærhed. Der bør helst være 15 meter til nabo-musvitkassen. Mejsekassen kan også bebos af andre arter som f.eks. Broget fluesnapper. Musvitten er meget alsidig og redekassen kan udformes i mange former og farver.
Blåmejsekassen er lig musvittens, men redehullet skal være mindre for at tilgodese den mindre blåmejse. Lav flyvehullet 28 mm. Derved kan skovspurve og musvitter ikke overtage kassen. Både musvitter og blåmejser bebor også gerne redekasser, der hænger lavt. Du kan derfor fint hænge kassen op i hovedhøjde, hvilket også gør den lettere at rense. I mange sommerhusområder findes også sortmejse og topmejse (primært Jylland), der også gerne yngler i blåmejsekassens dimensioner.
Lad fuglene hjælpe dig i haven.
Mejserne er gode insektfjernere og tager gerne nogle af de skadedyr, der ellers vil genere køkkenhaven. Et mejsepar med et kuld unger, spiser hen ved 25.000 insekter på en sæson.
En kasse til sommerfugle
Sommerfugle søger gerne i læ i dårligt vejr med regn og blæst. Normalt kan sommerfuglen godt finde egnede skjulesteder, men nogle haveejere ynder at lave en kasse til sommerfuglen, hvor den kan krybe i ly. Kassen kan i størrelse bygges som en mejsekasse – blot med aflange sprækker, hvor sommerfuglen kan søge ind. Se foto til højre. Nogle sommerfuglearter kan også bruge kassen til at overvintre i. I dag er det blevet mere almindeligt med sommerfuglekasser i handlen. De kan bl.a. købes hos Blomsterverden.dk.
Flagermusekasse
En flagermuskasse er en slags omvendt fuglekasse med indflyvningshullet i kassens bund i form af en 2 cm bred sprække. Hæng gerne kassen højt og frit på et træ. Inde i kassen hænger flagermusene med hovedet nedad. Brædderne må gerne være ru, da flagermusen derved bedre kan hænge fast. Hæng gerne flere kasser i samme område.
Pindsvinebo
Pindsvinet overvintrer normalt i dynger af blade og grene, men en hjemmelavet pindsvine-kasse benyttes gerne. Pindsvinet har også brug for et opholdsted i dagtimerne om sommeren. En pindsvinekasse kan bygges med ca. 30 cm dybde og 50 cm bredde. Indgangen måler ca. 10 gange 15 cm. Selve opholdskassen placeres gerne lidt højere end indgangen om muligt (læg evt. nogle mursten under). Kassen dækkes med blade og sættes et skyggefuldt sted. I forskellige havehandler kan du ofte købe færdige pindsvinehuse klar til brug. Se bl.a. forskellige modeller til inspiration på Blomsterverden.dk.
Kilder: netbiologen.dk, naturstyrelsen.dk, greentools.no. Featured foto: fluesnapper i redekasse/NaturGrafik.dk.
NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer, henvisninger og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.
