Den svenske ornitolog Jan-Eric Hägerroth har i flere år været involveret i efterforskningen af et netværk af æggerøvere. Et netværk af internationalt størrelse og som ifølge ornitologen udgør en trussel mod den arktiske fuglefauna.
Rovfugle og ugler.
Æggerøverne har forbindelser i det meste af Europa og en gruppe af dem har i de seneste mange år, været genstand for en større international politiefterforskning. Æggerøvernes netværk består både af æggesamlere og fugleopdrættere. Æggerøverne er ofte besat af at samle fugleæg og ifølge Jan-Eric Hägerroth er det særligt de truede rovfugle og uglearter som har deres interesse. Men andre fugle som vi i de nordiske lande ofte betragter som mere almindelige arter, har ofte stor værdi for samlere i andre dele af verden og er derfor også interessante.
Tusindvis af æg stjålet.
Siden 1980’erne er der blevet beslaglagt over 130.000 æg blot i Tyskland og Danmark men også i eksempelvis Storbritannien, Skotland og Sverige og andre af de europæiske lande, er der blevet beslaglagt tusindvis af stjålne æg. De svenske myndigheder har på grund af æggerøvere været nødsaget til hvert år, at lukke store dele af fjældområderne ved Børgefjell nationalpark, da røverne trænger ind og stjæler æg fra parkens fugle. Ornitologen Jan-Eric advarer nu om, at den stærke samlerinteresse fra store dele af verden nu er så stor, at den udgør en trussel for flere fuglearter i Norden.
Ifølge Jan-Eric Hägerroth bliver denne type kriminalitet desværre ikke prioriteret særligt højt i mange lande.
MR/
Kilde: dr.dk, nrk.no