Julekysse-tradition under misteltenen har rod i keltiske frugtbarhedsritualer. Planten har også en plads i den nordiske mytologi.
Den danske jul (jul er oldnordisk for “fest”) står for døren og dermed også en masse traditioner, hvor af mange ikke har rod i kristendommen. En af traditionerne er, at mistelten skal op at hænge. Men hvorfor hænger vi egentlig mistelten op og hvorfor kysser man under den?
Mistelten er forbundet med en masse historik. I den nordiske mytologi narrede Loke den blinde Høder til at skyde en pil lavet af mistelten mod Odins søn Balder, som blev ramt i hjertet og døde. Frigg havde ellers fået alle til at sværge på, at de ikke ville gøre Balder fortræd, men hun glemte at spørge misteltenen.
Hellig for kelterne: Holdt ondskab og ulykke væk.
Når vi i dag hænger mistelten op og kysser under den, stammer det tilbage til urgamle, keltiske frugtbarhedsritualer. Mistelten var hellig for kelterne. Den er blevet forbundet med uskyld og renhed og når man hængte den over døren, kunne den holde ondskab og ulykke væk. På grund af denne hedenske baggrund forbød kirken langt op i historien brugen af mistelten. Traditionen har dog alligevel overlevet til i dag.
Vigtig lægeplante
Mistelten er ikke kun en juleskik, men også en lægeplante. I flere århundreder har planten været brugt i forskellige blandinger på apotekerne – også i Danmark helt op til 1950. Mistelten blev bl.a. brugt mod forhøjet blodtryk, nervesygdomme, åreforkalkning, epilepsi og meget mere.
En snylter
Mistelten (Viscum album) er en stedsegrøn plante med kugleformet vækst. Mistelten kalder man en halvsnylter, da den stjæler vand og mineraler fra sit værtstræ. Den er hjemmehørende i Europa og dermed også Danmark. Den er dog sjælden i naturen i Danmark.
Kommer man lidt længere sydpå i Polen, Tyskland og Frankrig er den derimod mere udbredt og der kan man finde store mistelten-forekomster.
Herhjemme findes 3 underarter af mistelten. De 3 underarter adskiller sig ved, at de har forskellige værtstræer. Den mest almindelige er snylter på løvtræer (æble, pære, ask, birk, lind poppel, eg og tjørn), en anden har ædelgran som vært og den sidste har fyr som værtstræ.
Mistelten blomstrer i marts–maj med gulgrønne småblomster. Planten er enten hanlig eller hunlig og bestøvningen klares af insekter.
I løbet af vinteren bliver de runde små frugter hvide og gennemsigtige, hvori frøene ligger i en geleagtig substans. Fugle som misteldroslen spiser gerne frøene og sørger dermed for en naturlig spredning.
/MR
Kilder: Jens Thejsen, historienet.dk, Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, Wikipedia, Havenyt, Viscum.dk.