Fem farverige tæger!

Lignende artikler

Tæger bliver ofte forvekslet med flåter, men hvor tægen er et insekt er flåten en mide. Der findes i Danmark over 500 forskellige arter af tæger og flere af dem kan imponere med flotte mønstre og farver. Det gælder både i nymfestadiet og som voksen. Her kommer fem flotte tæger.

Almindelig Løvtæge er som navnet indikerer almindelig i Danmark. Foto: Zirpe CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Almindelig løvtæge.

Almindelig løvtæge (elasmostethus interstinctus) tilhører pudsigt nok gruppen af løvtæger. Den er ret udbredt og almindelig de fleste steder i Danmark. Den optræder ofte i stort antal hvor den forekommer. Grundfarven er grøn, men en stor del af dækvingerne er røde. Den røde farve kan dog variere en del fra individ til individ. Den foretrækker birketræer, men findes også på pil og andre løvtræer og i enkelte tilfælde på nåletræer. Den voksne tæge går i dvale om vinteren, men ellers træffes den fra maj til september. Den måler 9-12 mm.

Soldatertægen kan blandt andet kendes på den hvide prik bag. Foto: Hectonichus CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Soldatertæge.

Den farverige soldatertæge (Lygaeus equestris) tilhører gruppen af frøtæger. I Danmark findes den kun på Bornholm, men her er den til gengæld ikke sjælden på egnede levesteder. Navnet har den fået fra de sort-røde vinger, der minder om et ridderkors eller historiske soldateruniformer som eksempelvis Livgardens.
Både den voksne tæge og nymferne lever på planten Svalerod. De voksne røde tæger overvintre for at parre sig om foråret. Den måler 10-12 mm.

Gulstribet egetæge er en af de fine blomstertæger. Foto: Guido Gerding CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Gulstribet Egetæge.

Den Gulstribet egetæge (Miris striatus) tilhører gruppen af blomstertæger. Den er let genkendelig med sin lange slanke krop og den sort-gule farve. Den gule farve kan godt variere lidt over i orangerød.
Ser man tægen igennem en lup kan man se, at den har korte sorte hår spredt over kroppen. Den er udbredt i hele landet og forholdsvis almindelig. Den overvintrer som æg på plantedele. Gulstribet egetæge lever både af plantekost og små insekter samt af larver og æg af biller og møl. Uanset måltidet anvendes sugesnablen til at udsuge væsken. Tægen foretrækker hvidtjørn, men ses også på eksempelvis pil, eg og andre løvtræer. Den træffes i maj til juli. Den måler 10-12 mm.

Almindelig bærtæge med de karakteristiske lysegule og sorte ringe på antennerne. Foto: Darius Bauzys CC BY 3,0, Wikimedia

Almindelig bærtæge.

Almindelig bærtæge (Dolycoris baccarum) tilhører gruppen af bredtæger. Den voksne tæge er gråbrun til olivenfarvet med karminrøde dækvinger som dog kan variere lidt i farverne. Både nymfen og den voksne er kraftig behåret. Det er en af de mest almindelig bredtæger i Danmark. Den findes både i haver, skovbryn og i det åbne land. Den kan ses fra maj til september og i milde vintre også resten af året. Den går dog oftest i dvale om vinteren. Bærtægen lever af saft fra blandt andet hindbær og brombær, hvor den desværre ofte efterlader en ubehagelig smag. Den måler 10-12 mm.

Stribetægen under parring. Foto: Fritz Geller-Grimm CC BY-SA 2,5 Wikimedia

Stribetæge.

Den flotte bolsjefarvet Stribetæge (Graphosoma lineatum) tilhører også gruppen af bredtæger. Den er først indvandret til Danmark i 1992, men er efterhånden blevet ret almindelig, særligt i de sydøstlige dele af landet. Stribetægen ses i maj til september.
Den voksne tæge overvintrer, men i milde vintre kan den være fremme hvis den vågner fra vinterdvalen. I sommerhalvåret ses den gerne på skærmplanternes blomster. Den måler 8-12 mm.

Fakta om tæger:
Der findes i Danmark omkring 500 arter af tæger. Ofte bliver tæger forvekslet med flåter eller biller, men de er ingen af delene.
Tæger omfatter både plantesugere, blodsugere (væggelus) og rovinsekter, men de fleste danske tæger lever af at suge plantesaft. Tægerne tilhører den insektgruppe, der kaldes næbmunde.
De har ufuldstændig forvandling og nymfestadierne gennemgår normalt 5 hudskifte før de er kønsmodne. Nymferne ligner ikke nødvendigvis de voksne i farver og mønstre. De fleste tæger har vinger, men flyver sjældent. De kan kendes på deres halvdækvinger som laver et kryds hen over ryggen.
Mange tæger er knyttet til vand som eksempelvis skøjteløbere, rygsvømmere og skorpionstægen.
Væggelusen er også en tæge. Den lever indendørs og er den eneste blodsugende tæge vi har i Danmark.

Læs også: Kender du forskellen på flåter og tæger?

MR/

Kilde: Insekter i Danmark af Morten DD & Ole Jørgensen fra Gyldendal, fugleognatur.dk, vestrehus.dk, naturstyrelsen Bornholm

Featured billede: Almindelig løvtæge, foto: S. Rae CC BY 2,0, Wikimedia

ANNONCE
ANNONCE

Følg Danmarks natur på de sociale medier

8,047FansLike
2,254FølgereFølg

Seneste artikler

Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close