Kender du forskellen på flåter og tæger?

Grøn bredtæge. Navnene tæger og flåter bruges ofte i flæng, men de to grupper er vidt forskellige.
Grøn bredtæge. Navnene tæger og flåter bruges ofte i flæng, men de to grupper er vidt forskellige.

Mange kalder ofte en flåt for en tæge, men der er stor forskel på de to dyr. Men hvad der er rigtigt og hvad er forkert og hvordan kender du forskel?

Flåten – blodsugeren.
Flåten er en mide, der tilhører gruppen af spindlere ligesom edderkopperne. Flåter suger blod og kan i uheldige tilfælde overføre forskellige sygdomme. Den mest kendte sygdom som miden kan overføre til mennesker er nok borrelia-bakterien.

Skovflåter kan overføre alvorlige sygdomme.
Skovflåter er mider, der kan overføre alvorlige sygdomme.

I Danmark er det mest skovflåten (Ixodes ricinus) som suger blod på mennesker. Der findes også en husflåt (Rhipicephalos sanguineus), men da den normalt lever under varmere himmelstrøg og ikke kan overleve en dansk vinter, er den meget sjælden. Ofte finder man den kun på hunde, som har været med en tur sydpå i varmen.
Skovflåten er meget lille. Når den bider sig fast for at suge blod hos sin vært, er den ofte kun få millimeter lang. I takt med at den suger blod, udvider kroppen sig til ærtestørrelse og den bliver over en centimeter lang. Skovflåten suger blod for at få næring nok til at producere æg.
Læs mere om skovflåtens levesteder og biologi her.

Tægen – et insekt.
Hvis man søger information om flåten på nettet, betegnes den ofte fejlagtigt en tæge. Tæger (Heteroptera) er insekter – modsat flåter, og har seks ben. I Danmark lever knap 500 arter af tæger som varierer meget, både i udseende og levevis. De fleste lever af plantesaft eller andre insekter, men en enkelt blodsugende art findes dog herhjemme. Det er væggelusen (Cimicidae). Nogle af rovtægerne (Reduviidae) kan i sjældne tilfælde godt bide, eksempelvis siges det, at Skarntægens (Reduvius personatus) bid kan være ligeså smertefuldt som et slangebid og følgerne af det både er irritation og hævelse der kan vare i op til en uge. Det hører dog til historien, at Skarntægen er nataktiv og kun har andre små dyr på menuen som eks. væggelus, edderkopper og mindre fluer. Dertil kommer at den er relativ sjælden i Danmark. Generelt er de danske tæger dog helt ufarlige for mennesker.
Tæger hører til insekterne og er generelt helt ufarlige for mennesker.

Tæger hører til insekterne og er generelt helt ufarlige for mennesker.

Af de mest talrige tægearter herhjemme kan nævnes blomstertæger og bredtæger som oftest forveksles med biller, men variationen af arter tæller eksempelvis også skøjteløbere (Gerris sp.), bugsvømmere, frøtæger og rygsvømmere. Tægerne varierer i størrelse hvor de mindste kun er få millimeter. I troperne findes arter op til 9-11 cm.
Nogle tægearter kan bide eller stikke. Det gælder eksempelvis den danske Vandrøver (Ilyocoris cimicoides), der kan give et smertefuld stik med sin kraftige snabel.
/MR

Kilder: naturstyrelsen, vestrehus.dk, fugleognatur.dk, denstoredanske.dk, samvirke.dk

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE