Sæt dunhammere i gulvvasen og få naturen ind i boligen.
De dekorative dunhammere af Marianne Riis.
Når årstiden viser sig fra sin lidt mørkere og knap så farverige side, er det hyggeligt at tage lidt af naturen med indenfor. Her er dunhammeren en god mulighed.
Man kan ikke beskylde dunhammer for at være farverig, men den er alligevel dekorativ både udenfor og indenfor. Derudover er det en plante med mange anvendelsesmuligheder. Selv elsker jeg om efteråret at høste lidt dunhammer for at tage dem ind i stuen i en gulvvase. Man skal dog huske både gummistøvler og grensaks når de høstes, da det er en sumpplante som ofte vokser i søer, moser og grøfter. Inden de kommer indenfor giver jeg dem altid en god gang hårlak. Dels for at de holder længere, men også for at de ikke så nemt ”eksploderer” inde i stuen og spreder alle frøene.
Frøuld og nøddeeksplosion.
Frøuld er dunhammerens vatlignende frugt. Frugten består af en hel masse små nødder, som er udstyret med svævehår, hvilket gør dem luftbårne på samme måde som eksempelvis mælkebøttefrø. De kaldes også for fnok. Svævehårene og det at de sidder mange samlet, får dem ofte til at ligne dun- eller vattotter.
Når blomsterstanden er klar til at sprede næste generation ud i verden, nærmest eksploderer den med et puf, hvorved de små nødder spredes med vind og vand, hvis den da står udenfor. Indendørs er det knap så ønskværdigt.
Under Anden Verdenskrig brugte man fnok i blandt andet redningsveste. Det er ikke helt så vandafvisende som andre materialer, men på grund af materiale mangel var det et acceptabelt alternativ.
Materialet har også været brugt som fyld i dyner og puder. Holdbarheden er dog ikke stor, da det hurtigt bliver mast fladt, men det var billigt.
Spiselig.
Rødderne eller jordstænglerne hos dunhammer kan spises. Det er her næringen sidder. Smagen er god og mild, men der skal arbejdes for føden. Jordstænglerne sidder nemlig godt fast og så kan de være lidt svære at skrælle. Når de er skrællet koges de. Roden kan godt være lidt trævlet, men ved at flække roden kan man skrabe med en ske eller lignende, og få din helt egen dunhammermos. En endnu ikke så udbredt ret i det nordiske køkken.
Lys i en mørk tid.
Dunhammer kan også bruges til at lave fakler af. Bredbladet dunhammer er den mest almindelige og også den mest egnede til formålet. Der er flere måder at gøre det på. Tidligere dyppede man den tørre kolbe i tjære eller rullede den i tælle, som er smeltet dyrefedt. En tredje mulighed er, at smelte noget stearin i en gryde. Hæld det derefter i en høj beholder som kan tåle varme. Eksempelvis et cylinderglas. Det skal blot være stort nok til at dunhammeren kan dyppes ned i glasset. Beholderen med stearin stilles i vandbad hvorefter kolben dyppes i den smeltede stearin. Husk at de dunhammer som bruges skal være helt tørre. De kan tørres i fyrrummet, åben ovn eller lignende. Brændetiden på den færdige fakkel er 1-2 timer afhængig af mængden af luft i kolben.
Dunhammer har også været brugt som optændingsmateriale på samme måde som tørret fyrresvamp. Det var ved, at kolberne blev flækket, dyppet i salpetervand og til sidst tørret.
Stærk og aggressiv.
Nu er alt om dunhammer ikke kun positivt. Det kan nemlig være en ret aggressiv plante som gerne breder sig og kan dække vandspejlet på mindre søer og vandløb. Planten formerer sig på to måder. Den ene er ved at sprede sine frø eller nødder med vinden, og den anden måde er ved, at udvide sit rodnet.
Men dunhammer er også stærk på andre måder. Tidligere brugte man bladene fra smalbladet dunhammer som bast. Bast laves ved at sno flere blade sammen. Landmændene brugte det bl.a. til at binde om neg og det var så stærkt, at selv mus efter sigende ikke bed det over.
Smalbladet dunhammer blev også tidligere brugt til at flette guldmåtter, kurve, stolesæder og sivsko af.
Fakta om dunhammer:
I Danmark finder der 3 arter af vildtvoksende dunhammer; smalbladet ( Typha augustifolia), bredbladet ( Typha latifolia) og dværgdunhammer (Typha minima). Den bredbladet er mest udbredt.
Planten bliver 1-2 meter høj. Dværgdunhammer dog ikke højere end 1 meter.
Blomsterstanden er en hankolbe oven på en hunkolbe. Hunkolben er tykkest og brun. De bestøves hinanden med vindens hjælp. En hunkolbe kan indeholde over 100.000 hunblomster.
Papir lavet af blade fra dunhammer skulle efter sigende være fine at male på.
Kilde:vestrehus.dk, fugleognatur.dk, naturporten.dk, skraeppebladet.dk
