Små røde æbler på egetræer?

Galæble på egetræ.

Egetræets gal-æbler.

En læser undrer sig over de rød-grønne “bær”, som hun igen i år har fundet talrigt på et egetræ. “Vi er nogle stykker i en lille “old girls”-motionsgruppe, der holder af at vandre i naturen. Vi holder ofte en pause ved netop dette egetræ“, skriver Lisbeth. “Her har vi bemærket nogle sjove, runde, hårde grønne og røde frugter, der hænger på nogle af egetræets blade“. Hvad kommer de af?, spørger hun.
Svaret er galæbler! Den er en lille hveps med det videnskabelige navn Cynips quercusfolii, der står bag.

Galæbler kan stadig købes kommercielt til brug for garnfarvning.

Det er faktisk et ret fantastisk naturfænomen. Den klækkede larve fra hvepsen udskiller stoffer, som påvirker egetræets (egebladets) celledeling, så der skabes en svulst, galæblet, som er både levested og fødegrundlag for larven.
Historisk set har disse galæbler været udnyttet til fremstilling af såkaldt jerngallus-blæk og tørrede galæbler kan stadig nogle steder købes kommercielt til brug for garnfarvning. Gallerne farver garnet mørkt.
Larven udvikler sig til en lille sort hveps, der overvintrer inde i galæblet.
/NL

Tværsnit af galæble. Den lille hveps overvintrer i gallen. Til højre et nærbillede af hvepsen. Foto: Wofl, CC BY-SA 2.5, Wikipedia.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder