Kulsukker – sort som kul – sød som sukker.

Sort uden på, hvid og sød indeni. Navnet er kulsukker. En livskraftig plante, der vokser vildt over hele landet og rummer en storslået historie fra vigtig medicin, smuk pryd og til simpel svinefoder.

Kulsukker – fortidens mirakelplante

Sommeren er kommet med alt hvad der tilhører af sol, regn og blæst. Det indebærer også en masse blomster og planter, hvor mange har en spændende historie. Én af dem fandt jeg ude i Skjern Enge tæt på Skjern Å. Det er den kraftfulde og smukke kulsukker, der blomstrer fra juni til august. Planten er forvildet og kan findes over det meste af landet.

Kulsukker er en høj staude med en opret vækst. Den stivhårede plante hører meget passende til rubladfamilien. Blomsterne sidder tætte sammen og er rør- til klokkeformede. Blomsterne varierer fra rødviolette, hvidlige til blålige. Blomstrer fra juni til august.

Kulsorte rødder med sukkersød saft
Navnet kulsukker skyldes plantens sorte, tykke rødder, der er sukkerhvid indeni og sød plantesaft. Det latinske navn Symphytum har græsk oprindelse og betyder forbinde, lade vokse sammen. Det henviser til, at planten indeholder mange helbredende egenskaber både i rødderne og bladene. Især i gammel tid blev Lægekulsukker benyttet til blandt andet sårheling, mod lungesygdomme samt til at stoppe blod ved amputationer mm. Selv i dag bruges planten også til forskellige helbredende formål, dog skal man sætte sig rigtig godt ind i tingene og spørge eksperter til råds inden man kaster sig over planten, da planten indeholder en del toksiner (giftstoffer), hvor eksempelvis roden har en stor koncentration. Det er derfor vigtigt at vide præcis, hvordan man skal bruge kulsukker, hvis det er i helbredende øjemed.

Selvom den kan virke ruhåret og grov er den meterhøje kulsukker alligevel en fornøjelse at kigge på. Ikke uden grund har den også været anvendt som pryd i haver. Kulsukker blomster fra juni til august og ses ofte forvildet i grøftekanter og markskel.

Både som pryd, foder og medicin
Kulsukker er en plante som er kendt og brugt helt tilbage til middelalderen. Nogle arter har været benyttet til foder, andre som lægeplanter og nogle igen som prydplanter.
Kulsukkerslægten er udbredt i Europa, Asien og Nordafrika. Herhjemme findes også flere forskellige arter, blandt andet hybriden Uplandsk kulsukker (Symphytum x uplandicum) også kaldet foderkulsukker. Den er almindelig herhjemme, eksempelvis ved vejkanter og i nærheden af bebyggelse. Planten har været dyrket som svinefoder. Hybriden anses for at være en krydsning mellem Lægekulsukker(Symphytum officinale) og Ru kulsukker(Symphytum asperum).

Kulsukker mod skvalderkål
Hvis man bare gerne vil glæde sig over planten, ikke kun ude i naturen, men også hjemme i haven, kan den art som hedder Lav kulsukker (Symphytum grandiflorum) også kaldet storblomstret kulsukker anbefales. Den er god til at bekæmpe ukrudt som eksempelvis skvalderkål. De fleste øvrige arter skal man være mere varsomme med at plante i haven, da de kan være meget svære at komme af med igen, både fordi de spreder sig og fordi de risikerer at udkonkurrere andre planter. Det er netop sidstnævnte evne nogle udnytter til at fordrive skvalderkålen, der møder sin overmand i form af den kraftige, robuste kulsukker.
/MR

OBS: Kulsukker indeholder en del toksiner (giftstoffer) og bør ikke indtages.

Kilder: vivasan-akademiet.blogspot.dk, Wikipedia,

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder