Den grønne farve, fugtig tung varme og støv fra den røde landevej dominerede sanserne, da vi kørte afsted igennem Amazonas regnskov i vores ekspeditionstruck.
Af Hanne Bjørnsen.
De eksotiske dyr var forlængst krøbet i skjul i den store tætte skov, da de kunne høre vores lastbil komme buldrende på lang afstand. Årstallet var 1994, og jeg var draget ud på mit første store rejseeventyr i Sydamerika. 19 År, fuld af forventning og klar på at tage imod alle de oplevelser, der ventede. Og jeg nød det… friheden, den fremmedartede kultur og den smukke og enestående fauna og natur. Det var fantastisk, og jeg var helt fyldt op; visuelt, af dufte og af varme, da vi trillede igennem den første strækning af Amazonas. Det var ubeskriveligt!
Men den idylliske virkelighed viste sig med ét at besidde en anden side også. Smuk frodig regnskov blev pludselig afløst af grå nøgne træer… Tæt røg omkring dem vidnede om et bål af format forinden. Jeg var i chok!!! Jeg havde hørt om fænomenet, men var slet ikke forberedt på at skulle konfronteres med disse afbrændinger. Og området med afbrændt regnskov, som vi lige pludselig befandt os i, ville ingen ende tage. Det var ganske enkelt frygteligt! Mit hjerte og min mave græd om kap! Hvordan kunne de gøre det? Hvordan kunne man så let som ingenting destruere denne naturrigdom blot for at indkassere ussel mammon??? Jeg fattede det ikke, og jeg manglede ord. Jeg kunne kun mærke fortvivlelsen indeni samt medfølelse over skovens folk, planter og dyrearter, der mistede deres hjem og deres virkelighed, som havde eksisteret i hundredevis af år. En tragedie af dimension fandt sted lige foran øjnene på mig…. Nu her 23 år efter står disse billeder stadig stærkt i min hukommelse, – jeg husker det, som det var i går.
Junglens rigdomme
Efter denne skelsættende oplevelse på den transamazoniske landevej, der på daværende tidspunkt blot var en bred rød grusvej, nåede vi endelig første store milepæl, storbyen Manaus. Det var en meget civiliseret metropol placeret midt i junglen. Og vi havde, ligesom de fleste andre turister, et stort ønske om at komme tættere på den enestestående og fremmedeartede natur. Første dag efter ankomst drog vi derfor på vores allerførste jungletrip! Vi blev taget i hånden af en meget kompetent indianer, Tom, der levede af at guide og indvie turisterne i skovens rigdomme og lade dem komme tæt på de stadig eksisterende naturfolk. Det var spændende, virkelig spændende. Han fortalte om, og viste os de mest fantastiske rigdomme i regnskoven, og det gik ret hurtigt op for mig, at regnskoven har alt og kan alt! Ikke nok med at den favner alskens smukke træsorter og et væld af stadig ukendte dyre-og plantearter, den har også et naturligt spisekammer, der byder på både meget næringsrige fødevarer og et meget omfangsrigt og veludstyret medicinskab.
Det var overvældende…. og meget tankevækkende og bekymrende i forhold til den grufulde virkelighed, vi havde mødt dagene forinden. Ikke nok med at man destruerede bosted for naturfolk, dyre-og plantearter, man destruerede også vores allesammens oprindelige medicinskab! For slet ikke at tale om destruktionen af verdens væsentligste CO2- optager; regnskoven er jo med til at holde den globale opvarmning i skak. Det er ikke for ingenting, at Amazonas kaldes for “verdens lunger”.
Det var derfor på én og samme tid meget berigende viden, vi fik leveret af vores guide og så samtidig endnu en mavepuster. Vi forlod Manaus, junglen, Brasilien, Sydamerika både fuld af livsenergi og glæde og så samtidig dybt nedtrykte over menneskets grådighed og dumhed for at kunne skaffe sig et øjeblik ( et liv ) i behagelighed.
Verdens medicinskab
Jeg er i tiden efter blevet opmærksom på, at mindst en fjerdedel af den vestlige medicin, som vi bruger i dag, har sin oprindelse i regnskoven. Og det er et højt tal, når man tager i betragtning, at mindre end 1 % af skovens træer og planter er blevet videnskabeligt undersøgt for at finde deres medicinske egenskaber. Potientialet er derfor enormt. Skoven har indtil videre givet os lægemidler til at behandle mange meget forskellige sygdomme som fx betændelser, gigt, diabetes, muskelspændinger, malaria, hjertekarsygdomme, hudsygdomme, grøn stær og hundredevis af andre sygdomme.
Mange børn, der har været ramt af leukæmi, har ligeledes været meget taknemmelige for en speciel blomst ved navnet rosen-singrøn. For 15 år siden fandt man ud af, at denne blomst havde en stor effekt på kræft, især børneleukæmi. Efter denne opdagelse faldt dødeligheden fra 90 til 10 %!
Værdien af regnskovens planter er derfor kollosal, og den bedste måde at bevare disse rigdomme på er at kæmpe for regnskovens bevarelse. Min oplevelse i Sydamerika for 23 år siden blev en gigantisk øjenåbner, både hvad gælder regnskoven, men også naturbevarelse i al almindelighed. Vi må ikke bare lade stå til og være ukritiske, men prøve hver dag at implementere og holde fast i bæredygtige vaner. Det er dog en proces, da vaner er noget at det sværeste at lave om på. Men som min gamle mor altid siger; “Man kan, hvad man vil” Og det gælder også i den grønne omstillings tegn ????
Om forfatteren:
Hanne Bjørnsen er religion- og kommunikationsuddannet & iværksætter for grønne projekter. Hun skriver om natur, miljø og klima på sin egen blog; Grønt lys.
