Vintersøvn, -dvale eller –hi. Kender du forskellen?

vinter_landNår kalenderen skifter til vinter og kulden sætter ind, har mange dyr svært ved at holde varmen og finde føde. Den udfordring har flere dyr allerede fundet en løsning på. De går enten i dvale eller sover vintersøvn. Men hvad er egentlig forskellen?

Vinterdvale og vinterhi.
Vinterdvale er det samme som vinterhi og må ikke forveksles med vintersøvn. Når der opstår fødemangel og gennemsnitstemperaturen udenfor bliver lav går nogle dyr i dvale. Når dyrene går i dvale sker der en masse ændringer i kroppen. Vejrtrækningen minimeres, stofskiftet reduceres, hjertefunktionen dæmpes og kroppens temperatur sænkes.
Et eksempel er pindsvinet som typisk går i vinterhi i løbet af efteråret og helt frem til foråret. Her ligger den i sin rede af blade, græs og mos og dens kropstemperatur sænkes helt ned til 2 grader C. Pulsen falder til kun 10 slag/min, hvor den normalt er omkring 180 slag/min. Den nedsætter vejrtrækningen så meget, at det kun er nødvendigt, at trække vejret en gang i timen.

Pindsvinet går i dvale om vinteren.
Pindsvinet går i dvale om vinteren.

En gang hver eller hver anden uge vågner den fra sin dvale og stofskiftes øges et par timer for derefter at gå tilbage i dvale igen. Pindsvinets kropsvægt cirka halveres i løbet af den periode, hvor den er i dvale.
Vinterhi eller dvale er en stor belastning for dyrets krop så de dyr der har en pels, der isolerer mod kulden, og har mulighed for at finde føde, går ikke i hi.

Annonce

Eksempel på andre danske dyr som går i vinterdvale eller -hi er hugorm, snog, birkemus, hasselmus, flagermus samt flere insekter. Insekternes blod indeholder blandt andet glycerol og alkoholer, der virker som en slags frostvæske. Det gælder blandt andet for myggelarver som derved kan overleve hård frost. Også flere af vores sommerfuglearter som citronsommerfuglen og Nældens Takvinge kan på den måde overleve vinteren.

Vintersøvn.
Når et dyr sover vintersøvn sker der ikke de samme store fysiologiske ændringer i kroppen som hos de dyr der går i dvale. Pulsen og temperaturen kan dog godt sænkes lidt i forhold til normalen, men ellers sover de blot mere end normalt for at forbrænde så lidt energi som muligt.
Egernet er et godt eksempel på et dyr som sover vintersøvn. Det kan sove flere dage i træk når det er koldt. På mildere vinterdage kommer det frem af reden for at finde sine forråd, så den kan genopbygge ny energi.

Grævlingen sover gerne vintersøvn, men går ikke i dvale.
Grævlingen sover gerne vintersøvn, men går ikke i dvale.

Andre dyr som sover vintersøvn herhjemme er grævlingen og mårhunden, men også de fleste mus sover i længere eller kortere perioder vinteren igennem. Både grævlingen og mårhunden kan på milde dage ses uden for deres huler i jagten på ekstra føde, men i hårde vintre kan de sagtens sove i lange perioder. Det kan de fordi, at de i løbet af efteråret har spist ekstra meget mad så de har oparbejdet nogle store fedtdepoter.
MR/

Kilde: Naturstyrelsen, dn.dk, wikipedia.

Annonce