Vildlaksen yngler når vandet er koldt i december.

han-laks

Den danske vildlaks trækker i yngledragt i den kolde tid.

Netop nu i december med kulde, sne og slud er det de færreste dyr og fugle, der tænker på at sikre nye generationer, men for den danske, vilde laks er det anderledes. Lige nu i årets mørkeste måned er der hektisk yngleaktivitet ved åens gydebanker.

Det er lakserogn som disse, der måske en dag bliver til laks, der vandrer fra åen op til farvandet nord for Færøerne - for en dag at vende hjem igen.
Det er lakserogn som disse, der måske en dag bliver til laks, der vandrer fra åen op til farvandet nord for Færøerne – for en dag at vende hjem igen.

Vildlaksens yngletid er normalt i perioden fra november til januar. En stor hun-laks kan lægge mere end 8000 æg.
Han-laksen har skiftet sin sølvglinsende dragt ud med en farverig yngledragt med røde og gul-orange farver. Han-laksen kan være næsten guldfarvet med sorte tegninger. Han har desuden udviklet en drabelig stor krog på underkæben – måske for at underbygge sin maskulinitet? Krogens formål er formentlig at imponere hunnerne, men bruges også i pladskampen mod de øvrige hanner.

Laksen finder hjem.

Efter et længere ophold i Nordatlanten, måske flere år, har laksen på forunderlig vis fundet tilbage til lige præcis det vandløb, hvor den i sin tid blev klægget som æg. Den danske vildlaks er nemlig en rigtig vandrefisk. Laksen udklækkes i en dansk å, hvor den typisk opholder sig i 1-2 år eller mere før den søger mod havet – og svømmer så langt væk som til farvandet nord for Færøerne.
En dag fornemmer laksen at det er tid at vende hjem og sikre nye generationer og det lange træk mod “barndomshjemmet” begynder. Laksen formår ikke kun at vende tilbage til præcis den å, hvor den kom til verden. Den evner også at genfinde den præcise lokalitet i vandløbet, hvor opvæksten skete.

En kæmpe han-laks fra Skjern Å. Denne laks er fanget ved el-fiskeri i forbindelse med fiskeundersøgelser - og sættes tilbage i åen igen. Efter ynglestrabadserne dør mange af laksene.
En kæmpe han-laks fra Skjern Å. Denne laks er fanget ved el-fiskeri i forbindelse med fiskeundersøgelser – og sættes tilbage i åen igen. Efter ynglestrabadserne dør mange af laksene.

Den gamle, vilde laksestamme lever stadig ved de vestjyske åer.

I de østdanske vandløb er den oprindelige vildlaks uddød og flere steder i dag søgt erstattet af udsætningsfisk. I Gudenåen uddøde den oprindelige laks helt tilbage i 1930. De laks, der i dag findes i Gudenåen menes at stamme fra udsætningsfisk med svensk oprindelse.
Men i flere af de større vestjyske vandløb lever den oprindelige, atlantiske vildlaks stadig.
Det har man kunnet konstatere rent genetisk. I bl.a. Skjern Å er det således stadig den oprindelige, gamle laksestamme, der ellers har været lige på nippet til at uddø.

Annonce:
Gode tilbud på fiskegrej og fiskeudstyr – besøg Fiskegrej.dk

Hunlaksen lægger sine æg (i fagsprog siger man at laksen gyder) i grusbankerne, hvor hun har gravet en fin lavning ved at lægge sig på siden op slå med halefinnen.
Af og til afsløres laksenes aktiviteter ved at en hale- eller rygfinne bryder overfladen. Som oftest gyder laksen på dybere og mere kraftigt strømmende å-strækninger af vandløbet end ørreden.

Nytårslaks til odderen

December er en anstrengende tid for laksen ligesom september-brunsten er det for kronhjorten. Når laksene har udstået ynglestrabadserne er mange af fiskene så afkræftede, at de dør i ugerne efter. Derfor kan man af og til se laks, der driver ned ad åen, hvis ellers ikke at en ørn eller odder er kommet i forkøbet med udsigten til et let bytte.
/NL

Kilder: bjerringbro-sportsfisker.dk (Laksen tilbage i Gudenåen), Kristeligt Dagblad, denstoredanske.dk.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...