Den enkle, men elegante vibefedt er slet ikke så blid som førstehåndsindtrykket kan give. Den smukke plante supplerer nemlig sin næring ved at lokke og fortære insekter.
Kødædende.
Der findes ikke mange kødædende planter i den danske natur, men vibefedt (Pinguicula vulgaris) er en af dem. Med sine ovale blade med indrullet rand, tiltrækker planten forskellige insekter. Bladene, der er 3-8 cm lange, er meget klæbrige. Det skyldes slimkirtler og kirtelhår som udskiller slim. De insekter som lander på den klæbrige slim på bladene bliver langsomt fanget og kvalt da deres åndingskanaler bliver tilstoppet af slimet. Efter at insekterne er døde udskiller planten et fordøjelsesensym ved hjælp af nogle andre kirtler på bladene. Enzymet opløser dyrets bløddele. Herefter kan planten begynde at optage indholdsstofferne. Insektets indskrumpet hudskelet vil sidde tilbage.
Navnet vibefedt.
Pinguicula kommer af det latinske pinguis som betyder fedt eller den lille fedtede og henviser til det fedtede slimlag i bladene. Vulgaris betyder almindelig. Det kan man så ikke sige, at den længere er herhjemme, men ordet vibe i vibefedt kan forklares ved, at når viben kommer tidligt om foråret er det samme tid, hvor planten begynder at udfolde sine bladrosetter. Dertil kommer, at arten gerne vokser på enge, hvor viben ruger.
Fakta om vibefedt:
- Vibefedt er i blærerodfamilien.
- Det er en flerårig urt på 10 – 20 cm.
- Den læbeformet blomsterkrone er blåviolet med hvide hår i svælget.
- Planten overvintrer i en løglignende knop.
- Planten bestøves af bier og humlebier.
- Den blomstrer i maj til medio august gerne på fugtige kalkholdige enge eller moser.
Vidste du;
At der sidder helt op til 25.000 kirtelhår pr. cm2 på bladene?
At soldug, som også er en kødædende plante i Danmark, kun har en type kirtel til både slim og fordøjelse modsat vibefedt som har to typer?
At der ikke findes honning i blomsterne, men de bier og humlebier som bestøver planten tiltrækkes af en sukkerfri slim?
At vibefedt er almindelig i Norge modsat Danmark, hvor den efterhånden er sjælden?
At i områder i Norge har man brugt planten til fremstilling af surmælk. Det er bladenes fordøjelsesenzym som også kan få mælk til at løbe sammen.
MR/
Kilde: fugleognatur.dk, danmarksflora.dk, luontoportti.com. Featured billede: Meneerke bloem, Wikimedia.
