Verdens største vindmølle til Thy

Verdens største vindmølle er på vej til Thy, hvor den skal opstilles i testcentret ved Østerild Plantage. Arkivfoto.
Verdens største vindmølle er på vej til Thy, hvor den skal opstilles i testcentret ved Østerild Plantage. Arkivfoto.

220 meter høj havvindmølle til testcenter i Østerild Plantage.
Tårnet til verdens største vindmølle er ankommet med et hollandsk fragtskib til Hanstholm Havn. Verdensrekorden skal fragtes til testcentret i Østerild Plantage.
“Det vil være verdens største vindmølle, i hvert fald indtil videre, siger Michael Zaren, pressechef i Vestas til Thisted Dagblad, om prototypen på vindmølleproducentens nye havvindmølle på hele 8 megawatt.
Kæmpemøllen har et vingefang på imponerende 164 meter og de store vinger dækker et areal, der svarer til næsten tre fodboldbaner! Den hidtil største mølle fra Vestas er på 3,3 megawatt så den nye kæmpemølle er et betydeligt spring. Tårnet til den nye mølle bliver 133 meter højt, og ud til vingespidsen vil møllen nå op i omkring 220 meters højde – mere end dobbelt så højt som tårnet på Københavns Rådhus.

Endnu større kæmpemølle annonceret.
Det ser dog ikke ud til at testcentret i Østerild Plantage beholder verdensrekorden ret længe. En anden vindmølleproducent har nemlig allerede konstrueret en endnu større møllevinge. Denne er dog endnu ikke i drift.

Den nye kæmpemølle i Østerild Plantage ventes i drift i løbet af første kvartal af 2014.

Kilde: Thisted Dagblad

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE