Kamæleoner er nok især kendt for evnen til at skifte farve og derved kamuflere sig så de falder i et med omgivelserne, men en mini kamæleon under navnet Brookesia micra har næppe problemer med at gå ubemærket hen. Brookesia micra blev fornylig opdaget på Madagaskar og navngivet af et hold af forskere ledet af Frank Glaw fra Zoologische Staatssammlung, München, Tyskland.
Med sine kun 29 mm kan verdens mindste kamæleon fint sidde på spidsen af en tændstik. Kamæleonen hører til verdens mindste krybdyr sammen med den caribiske dværggekko Sphaerodactylus ariasae, der kun måler 16 mm.
De nyopdagede mini-kamæleoner er kun kendt fra et område, der blot udgør et par kvadratkilometer i det nordlige Madagaskar. Ifølge forskerne er området truet af illegal træfældning, hvilket kan udgøre en fare for de små krybdyrs levesteder.
Se flere af verdens vilde rekorder her: VERDENS VILDE REKORDER
Kilder: BBC News, Wikipedia, mirror.co.uk