Konservative: “Venstre lægger op til en systematisk slagtning af miljø- og klimaområdet”.

Venstre-regeringen lægger op til drastiske besparelser på natur-, klima- og miljøområdet. Den nuværende indsats skal afløses af "grøn realisme" i følge lækkede notater.
Venstre-regeringen lægger op til drastiske besparelser på natur-, klima- og miljøområdet. Den nuværende indsats skal afløses af “grøn realisme” i følge lækkede notater.

Lækkede notater: Venstre-regeringen vil reducere økologi-målsætningen og drastisk nedskære miljø- og klimaindsatsen.

“Grøn realisme” skal afløse den tidligere regerings natur- og miljøpolitik.
Dagbladet Information er kommet i besiddelse af de fortrolige dokumenter fra Finansministreret. Notaterne fra økonomiudvalget indeholder materiale som skal munde ud i et finanslovsforslag her i efteråret. Økonomiudvalget består af finansminister Claus Hjort Frederiksen, skatteminister Karsten Lauritzen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Det er regeringsgrundlagets udmelding om “grøn realisme” som ligger til grund for de voldsomme besparelser på miljø-, klima- og transportområdet.

Venstre: Den grønne omstilling er for vidtgående.
I februar nedsatte den tidligere regering Grønt Innovationsforum. Det er et forum under Erhvervs- og vækstministeriet. Medlemmerne tæller blandt andet flere erhvervsfolk og formålet er at ”levere input til regeringens indsats for at fremme den grønne omstilling i erhvervslivet”. Ifølge de lækkede dokumenter giver forummet dog input eller inspiration til en meget vidtgående grøn omstilling som ikke er i overensstemmelse med Venstre-regeringens ambition om ’grøn realisme’ og regeringen vil derfor nedlægge det.

En række centrale grønne målsætninger vedrørende CO2-reduktionen, vedvarende energi, udfasning af kul i kraftværker og mindskning af luftforurening skal reduceres, ifølge notater fra Venstre-regeringen.
En række centrale grønne målsætninger vedrørende CO2-reduktionen, vedvarende energi, udfasning af kul i kraftværker og mindskning af luftforurening skal reduceres, ifølge notater fra Venstre-regeringen.

Klimapolitiske målsætninger skal lempes.
For at regeringens ambition om grøn realisme kan blive en realitet, skal der ifølge notaterne ske yderligere en del ændringer. Regeringen vil blandt andet opgive en række af de centrale klimapolitiske målsætninger.
Derudover lægger notaterne op til, at klimapuljen som blandt andet sikrer forskellige former for rådgivning på klimaområdet, initiativer til fremme af energibesparende varmepumper og naturopretningsprojekter, trækkes tilbage.

Læs også Orkidéer og hedelyng trues af luftforurening.

Naturplan Danmark reduceres med 92 millioner.
Naturplan Danmark, der skal medvirke til at bremse nedgangen af arter i Danmark inden 2020 bliver også ramt med en besparelse på godt 92 millioner.
Det samme gælder for bl.a. midlerne til pilotprojekter om grøn omstilling.

Den tidligere regerings målsætning om økologi skal reduceres i følge lækkede venstre-notater.
Den tidligere regerings målsætning om økologi skal annulleres i følge lækkede notater.

Økologi-målsætningen annulleres.
Målsætningen om, at det økologiske areal skal være fordoblet i 2020 ønsker Finansministeriet også annulleret. Derudover kommer annulleringen af en række centrale grønne målsætninger vedrørende CO2-reduktionen, vedvarende energi, udfasning af kul i kraftværker, mindskning af luftforurening m.m.
Besparelserne skal ske i perioden 2016-19.

Læs også Turister for milliarder vil have dansk natur.

Konservative: Venstre lægger op til en systematisk slagtning af miljø- og klimaområdet.
Ifølge den konservatives miljø- og klimaordfører Mette Abildgaard, vidner de fortrolige dokumenter om en regering som ikke har nogen ambitioner på miljø- og klimaområdet og ikke ønsker en grøn omstilling. Hun synes nærmest det ligner en systematisk slagtning af området. Hun fastslår, at de konservative ikke vil lægge stemmer til det udspil som forelægger i notatet. Hun afviser dog ikke, at der kan være enkelte områder, hvor pengene kan bruges bedre.
MR/

Kilde: Information.dk

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder