Velkommen til havternen

De første havterner er nu nået frem til de danske kyster.
De første havterner er nu nået frem til de danske kyster efter at have tilbagelagt over 15.000 km.

Havternen er tilbage efter en flyvetur på over 15.000 km.

I disse dage returnerer havternen til de danske kyster og fjorde efter en godt 15.000 km lang flyvetur fra Antarktis, hvor den har tilbragt vinteren. Derved er havternen den fugl, af alle danske ynglearter, der flyver længst! Faktisk har havternen verdensrekord i længste fugletræk. De havterner, der yngler helt oppe på Nordgrønland tager nemlig også turen den lange vej fra Antarktis. Dermed tilbagelægger de grønlandske havterner over 70.000 kilometer om året. Det er verdens længste fugletræk!
I løbet af havternernes liv flyver fuglene i gennemsnit en distance, der svarer til tre gange turen til månen og tilbage igen.

Vender tilbage til de samme ynglepladser.
År efter år evner havternen at finde tilbage til de samme ynglepladser, nærmest inden for samme kvadratmeter, efter deres lange rejse. Den lægger sine kamuflerede æg i en hulning i sandet på stranden – gerne i tætte kolonier med andre terner.

I løbet af havternernes liv flyver fuglene i gennemsnit en distance, der svarer til tre gange turen til månen og tilbage igen.
I løbet af havternernes liv flyver fuglene i gennemsnit en distance, der svarer til tre gange turen til månen og tilbage igen.

Forsvarer aggressivt sin rede mod indtrængende fjender.
Havternerne foretrækker at placere reden på småøer og holme, hvor ræven og andre rovpattedyr ikke kan æde æg og unger. Skulle et rovdyr alligevel komme tæt på reden, er de voksne fugle ikke sene til at gå til modangreb med aggressive luftangreb. Også mennesker, der kommer for tæt på ynglepladsen kan blive angrebet fra luften – og der er flere eksempler på mennesker, der er blevet ramt i hovedet af ternens spidse næb!

Forlader Danmark når sommeren er på sit højeste.
Allerede inden den danske sommer er slut – ja, faktisk mens den danske sommer er på sit højeste i juli-august, begynder de fleste havterner at drage mod syd på den lange rejse mod Antarktis. Enkelte havterner kan dog hvert år ses til hen på efteråret.

Europas ældste havterne var dansk.
Europas ældste, kendte havterne var i øvrigt dansk. Den opnåede en alder på 31 år. Den blev fundet død næsten samme sted, som den blev udklækket og ringmærket på Hjelm Ø i farvandet mellem Lolland og Falster.
/MR

Havternen er Danmarks almindeligste terne. Den ligner fjordternen meget, men har bl.a. helt rødt næb, hvor fjordternen har orangerødt næb med sort næbspids. Det anslås at der er 7.000-9.000 ynglepar i Danmark.

Kilder: Dof.dk, Videnskab.dk, Naturstyrelsen, Kalklandet.dk, Wikipedia.

Læs også...

Seneste..

Mere fra NaturGuide.dk