Vandnymfer (Zygoptera)


Vandnymferne er mindre og mere spinkle end guldsmedene. Vores almindelige, små vandnymfer vejer kun ca. 20 mg. Tilsammen vejer 5o vandnymfer derved kun 1 gram. De er ikke så elegante flyvere som guldsmedene og påvirkes også lettere af dårligt vejr, hvor vandnymferne ofte søger skjul i vegetationen. Hvad angår ynde og skønhed står vandnymferne dog ikke tilbage for guldsmedene.

Pragtvandnymferne lever ved bække og åer, hvor vandet ikke er forurenet. Til venstre ses blåvindet pragtvandnymfe. Til højre er det arten blåbåndet pragtvandnymfe.
Pragtvandnymferne lever ved bække og åer, hvor vandet ikke er forurenet. Til venstre ses blåvinget pragtvandnymfe. Til højre er det arten blåbåndet pragtvandnymfe.

Kobbervandnymfe (til venstre) findes i modsætning til pragtvandnymferne ved stillesøende vand i søer og damme. Arten kendes bl.a. på sin grønne bagkrop. Rød vandnymfe (til højre) er den eneste danske vandnymfe med rød bagkrop. Rød vandnymfe er fremme allerede i foråret fra maj - og er derved en af vores tidligste arter.

Den blå hestesko-vandnymfe er en af vores mest almindelige vandnymfer. Den uheldige vandnymfe på billedet er fanget i et edderkoppespind. Man kan næsten se hvor fortvivlet den ser ud og med god grund da edderkoppen snart efter gjorde kort proces.

Kend forskel på guldsmede og vandnymfer
Guldsmedenes (Anisoptera) fire vinger stikker vinkelret ud fra kroppen ligesom en flyvemaskine, hvilket gør dem lette at kende fra vandnymferne (Zygoptera), der folder vingerne sammen langs bagkroppen når vandnymfen sidder stille. Vandnymferne er desuden mindre og finere i kropsbygningen end guldsmedene. Vandnymfernes øjne er tydeligt adskilt i modsætning til guldsmedens.
Læs mere om guldsmede

Kilde: Søens og åens dyr og planter, Tommy Dybbro, Politikens Forlag

ANNONCE

Læs også...

ANNONCE

Mere fra NaturGuide.dk