Californien kan blive den første amerikanske stat, der kræver at ukrudtsmidlet Roundup bliver mærket som kræftfremkaldende.
De californiske miljømyndigheder har vundet en sejr over Mosanto -en amerikansk multinational kemivirksomhed, der står bag det velkendte ukrudtsmiddel, der også er vidt udbredt i dansk landbrug og i private haver. En dommer har afgjort at myndighederne er berettiget til at vurdere midlet som kræftfremkaldende.
De amerikanske myndigheder henviser bl.a. til World Health Organization (WHO), der har klassificeret giftmidlet som sandsynligt kræftfremkaldende.
Sprøjtemidlet Roundup, med det aktive stof glyphosat, – et af de mest populære herbicider i verden, kan forårsage kræft, fastholder Californiens sundhedsmyndigheder, og efter dommen kan de nu kræve at Roundup skal mærkes som kræftfremkaldende.
Flere europæiske lande som Frankrig, Holland, Italien og Sverige har anbefalet at Roundup ikke får fornyet markedsføringstilladelse i EU.
/JN
Kilde: sustainablepulse.com, CNN.