Ulvefod er navnet på en gruppe planter, der har historiske slægtninge der går millioner af år tilbage i tiden. Planten har været brugt som helbreder og til trolddomskunstner.
Tilbage til dinosaurerne tid og endnu længere tilbage, voksede urgamle, træagtige udgaver af ulvefod som høje skovbevoksninger. I nutiden er vores ulvefod-arter en skygge af deres fjerne fortid og vokser som lave, krybende arter på heder og i moseområder. Ligesom mos og bregner er ulvefod en sporeplante. Plantens skudspidser har med lidt god vilje en vis lighed med en lille, håret ulvepote, heraf både det danske og det botaniske navn (græsk lykos = ulv og podion = lille fod).
Heksemel og drageånde.
Ulvefod danner millioner af små bitte sporer i de akslignende sporofylstande. I det tidlige efterår frem til oktober har man indsamlet disse sporestande. Sporestøvet kan forsigtigt drysses ud af aksene, især hvis de har tørret ca. 1 døgn på et stykke bagepapir (ikke i ovnen). Det gule sporepulver kaldes for heksemel – og kan stadig købes på nettet, typisk under betegnelsen ” lycopodium powder” eller “Dragons breath powder” – drageånde!
Ildglimt.
Pulveret er i sig selv ikke farligt eller eksplosivt, men når en håndfuld heksemel kastes op i luften. f.eks. ud over et bål, vil det give et ordentligt blus af ca. et sekunds varighed, idet de enkelte sporestøv brænder når de antændes omgivet af ilt.
I fortiden har det utvilsomt været en stærk effekt når troldmænd og magikere har udnyttet ulvefodens hemmelighed. I mange år blev heksemel også anvendt som effekt i teatre. Der efterlades stort set ingen røg eller aske, hvilket blot forstærker det magiske udtryk.
Se videoen herunder, hvor heksemel afprøves i et fysiklokale.
/MR
Kilder: haveabc.dk, vestrehus.dk, wikipedia.
